Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Grønland ligger midt i det arktiske område og får større og større betydning. Fokus bliver større i takt med, at afsmeltningen af isen fortsætter. Allerede i 2013 meddelte Kina, at de havde oprettet en rute for handelsskibe igennem Nordvestpassagen, Mærsk har sejlet et containerskib igennem passagen for en del år siden og ruten er brugbar en del af året.
Nordvestpassagen går rundt om Grønlands vestkyst og igennem en labyrint af øer i Canadiske territorie – ned langs Alaska og ud i Stillehavet. Fra Atlanterhavet er det en hurtigere og brændstofbevarende sejlrute i forhold til Panama-kanalen. Nordvestpassagen betegnes af flere som internationalt farvand. Betydningen af denne passage er begrænset nu, men skal vurderes på den lange bane. Det er EN af grundene til at præsident Trump vil have fuld rådighed over Grønland, så trafikken kan overvåges og måske reguleres. Fra dansk side fremhæves, at USA allerede kan gøre hvad de vil i Grønland i henhold til aftalen af 1951, men det er ikke helt rigtigt. I en del anliggender skal Det danske Rigsfælleskab taget med på råd.
Nordvestpassagen er den grønne linje langs Grønlands vestlyst og igennem den canadiske islabyrint.
På den anden side af Grønland ligger Nordøstpassagen, der går langs Sibirien. Den kontrolleres af Rusland, og har stor betydning for deres militære trafik ud til Atlanterhavet. Kina er jo ikke en arktisk magt som Rusland, Danmark, Canada og USA er det, men Kina har defineret sig selv som en “nær-arktisk stat”, hvilket er interessant, når man ser på et verdenskort, som viser planeten set fra oven.
På den helt lange bane tales om den transpolare rute, der ikke går langs kysterne men direkte fra Alaska og til Island. Nord om Grønland og igennem Det Arktiske Hav er der dog så tyk is, at det ikke er en rute, der er sejlbar før om måske 50 år.
Militær oprustning i Arktis
- Rusland har genåbnet tidligere sovjetiske baser og etableret nye militære installationer langs sin arktiske kystlinje. Landet har også investeret i en betydelig flåde af kraftige isbrydere, herunder atomdrevne, for at sikre adgang året rundt til arktiske farvande.
- USA har udtrykt bekymring over Ruslands og Kinas aktiviteter i Arktis og har derfor øget sin militære tilstedeværelse gennem flådeøvelser og samarbejde med allierede som Canada og Norge.
- Kina: Selvom det som nævnt ikke er en arktisk nation, har man erklæret sig som en “nær-arktisk stat” og investerer i forskning, infrastruktur og potentielle handelsruter i regionen. Dette inkluderer planer om en “Polar Silkevej” for at fremme handel gennem Arktis.
Geopolitiske spændinger
Den øgede militære aktivitet i Arktis har potentiale til at skabe spændinger mellem nationer med interesser i regionen. Spørgsmål om suverænitet over nye sejlruter, adgang til naturressourcer og miljøbeskyttelse kan føre til diplomatiske konflikter. Derfor er der behov for klare internationale aftaler og samarbejdsmekanismer for at forhindre eskalering.
Sammenfattende er Nordvestpassagen en nøglefaktor i den fremtidige militære og geopolitiske dynamik i Arktis. Dens øgede tilgængelighed kræver opmærksomhed på både sikkerhedsmæssige og miljømæssige udfordringer for at sikre en fredelig og bæredygtig udvikling i regionen.
Historie og kommerciel udnyttelse
Nordvestpassagen er en maritim rute gennem Arktis, der forbinder Atlanterhavet med Stillehavet nord om Nordamerika. Den har historisk set været svær at navigere i på grund af havis, men klimaforandringer og stigende temperaturer har gjort ruten mere tilgængelig i de senere år.
Europæiske opdagelsesrejsende har længe søgt Nordvestpassagen som en hurtigere handelsrute mellem Europa og Asien. Blandt de tidlige ekspeditioner kan nævnes Giovanni Caboto i 1497, Jacques Cartier i 1535 og Roald Amundsens succesfulde gennemsejling i 1903-1906. Mange forsøg mislykkedes dog, og ekspeditioner som John Franklins i 1845-47 resulterede i tragiske tab.
Ejerskab og juridiske stridigheder
Ejerskabet af Nordvestpassagen er et omstridt emne i international lovgivning. Canada hævder suverænitet over ruten og betragter den som en del af dets interne farvande. Dette argument bygger på historisk brug af passagen af inuitbefolkninger og canadiske myndigheder samt FN’s Havretskonvention, som giver kyststater visse rettigheder over farvande, der er indelukket af deres territorium.
På den anden side betragter USA og EU ruten som en international sejlrute, der skal være fri for alle nationer at benytte. USA hævder, at Nordvestpassagen er en international strædepassage, hvilket ville give alle nationer ret til uskadelig passage uden at anmode om tilladelse fra Canada. Denne uenighed har ført til diplomatiske spændinger og har rejst spørgsmålet om, hvorvidt en øget kommerciel brug af passagen kan føre til yderligere konfrontationer mellem Canada og internationale aktører.
En Ny Handelsrute?
Nordvestpassagen kan potentielt revolutionere global skibsfart. Den kan reducere transporttiden mellem Asien og Europa med op til 7 dage sammenlignet med Panamakanalen. Kinesiske skibe har allerede gennemført testsejladser gennem ruten, hvilket indikerer et fremtidigt fokus på ruten som en del af den globale handel.
Politiske Forhold
Arktis er et geopolitisk hotspot, hvor flere nationer, herunder USA, Canada, Rusland, Danmark og Kina har interesser. Ruslands massive investering i isbrydere understreger dets ambitioner i regionen. Danmark har på nuværende tidspunkt ingen planer om at investere i isbrydere, men overvejer at styrke sin arktiske tilstedeværelse.
Umiddelbart ser Nordvestpassagen ikke ud til at have direkte forbindelse med Trump`s ønske om at kontrollere Grønland, men på længere sigt er det utvivlsomt, at Grønland som sikkerhedpolitisk område vil få større betydning for USA.
Når man så ser Nordvestpassagens forløb igennem canadisk territorie, forstår man godt Trump`s drøm om at indlemme Canada som stat nummer 51. Læser man lidt på Canadas historie, er dette næppe et realistisk scenarie, med mindre han tænker sig tilbage til tiden før WW1, hvor der ikke var internationale lovstrukturer…
Nordvestpassagen får logisk set god mening for præsident Trump, der også ønsker Panama-kanalen tilbage på amerikanske hænder. Så ville USA virkelig have kontrol omkring søens trafik.
Vi er vel i en situation hvor “posen med bolcher” måske bliver rystet påny. For hvad er forskellen på, at Putin vil have Ukraine, Xi vil have Taiwan og Trump vil have Grønland og Canada?