Norge lemper restriktioner

Regeringen vil tillade, at man kan have op til fem gæster. Og børn og unge kan genoptage sportsaktiviteter.

Den norske regering vil lempe nogle af de corona-restriktioner, som blev indført for to uger siden. Det siger statsminister Erna Solberg mandag.
– Selv om restriktionerne synes at virke, og smittetallene er noget lavere, så er situationen stadig usikker, siger Solberg til Stortinget.
Regeringen vil tillade, at man kan have gæster i sit hjem, men kun op til fem besøgende. Børn og unge kan også genoptage sportsaktiviteter.
Et nationalt forbud mod salg af alkohol i restauranter, barer og caféer forbliver i kraft. Det vil blive vurderet igen i næste uge.
Den norske regering indførte 7. november et nationalt stop for udskænkning af alkohol fra midnat. Det varede frem til 4. januar, hvor al udskænkning af alkohol blev forbudt.
– Folk må forberede sig på at leve med forskellige grader af smitte- og værnemidler frem mod sommeren, måske endda længere, siger Solberg i Stortinget:
– Vi vil derfor gøre det, som er nødvendigt for at holde smitten under kontrol.
Hun understreger, at restriktionerne ikke vil være strengere end nødvendigt, og at de vil blive trappet ned, så snart det er forsvarligt.
/ritzau/NTB

[adning id="17957"]

Fik du læst?