[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Norske journalister bliver stadig mere røde

Ny undersøgelse viser, at 75% af journalisterne i Norge stemmer på venstrefløjen – medregnet Arbejderpartiet. Blandt vælgerbefolkningen er det kun ca. 50%.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Journalister i de skandinaviske lande er langt mere venstreorienterede end resten af befolkningen. Det er fastslået gennem adskillige undersøgelser gennem de sidste mange år. Og ikke meget tyder på, at det ændrer sig over tid. Den nyeste måling fra Norge viser, at andelen af venstreorienterede journalister stiger.
Undersøgelsen er lavet af organisationen Nordiske Mediedagar og blev foretaget i 2019.  Den er genstand for en analyse, som Norges borgerlig-liberale tænketank, Civita, netop har udgivet.
Og konklusionen er: Norske journalisters politiske præferencer ligger langt oftere hos partierne til venstre for midten end hos partierne til højre. Og rigtig mange af dem stemmer på de mest venstreorienterede partier, Rødt (svarer til Enhedslisten) 12%, Socialistisk Venstreparti (svarer til SF) 21,1% Miljøpartiet De Grønne, 13,3%.
Det var også Nordiske Mediedager, som lavede den nyeste undersøgelse, hvor danske journalister var med, tilbage i 2012.  Den viste, at dengang stemte 80% af danske journalister til venstre, hvis man medregnede Radikale Venstre.
Dengang var den norske journaliststands ”rød blok” lidt mindre end den danske. Siden dengang er antallet af journalister, som stemmer rødt, steget, og har de seneste fem år varieret mellem 68 og 75%.  Det nyeste tal, 75,8%, er det højeste antal røde journalister siden 2005.
Holdninger påvirker journalistikken
Civta analyserer, om det betyder noget for journalistikken og for pressens rolle som fjerde statsmagt, at journalisternes holdninger adskiller sig markant fra det store flertals holdninger.
”Det er en gylden regel i journalistikken og blandt redaktører, at der skal være en tydelig skillelinje mellem meningsbærende lederartikler og kommentarer på den ene side og neutral journalistik på den anden,” skriver Civita-analysens ophavsmand, Jan Erik Grindheim, ph.d.
”Men som Civita tidligere har påpeget, sker det også, at holdningerne fra kommentatorerne og redaktioner forplanter sig ind i den almindelige journalistik, ved at medierne konstruerer eller forstørrer politiske konflikter på begge sider af centrum.”
Jan Erik Grindheim fortsætter:
”Det vil sige, at vi får en form for kampagnejournalistik, hvor journalister kan have en tendens til at ”gå i flok” og ikke gå af vejen for at fælde en minister (statsråd), hvis det opfattes som opportunt fra deres (politiske) ståsted, uden at der er politisk grundlag for det i udgangspunktet. Det viser også international forskning på feltet. I flere år har sociologer og medieforskere påpeget, at journalister vælger og tolker deres oplysninger og data, ligesom alle andre i samfundet gør.  Det vil sige, at de konstruerer deres artikler på en måde, så de afspejler journalistens eget verdensbillede,” siger han (jf. forskning af Audun Fladmoe, Hallvard Moe og Kjersti Thorbjørnsrud).
Bevidst om holdningerne
De norske journalister er også ganske bevidst om deres politiske holdninger:
Medieundersøgelsen havde også et spørgsmål, hvor norske journalister og publikum skulle placere sig selv på en skala fra 0 til 10, alt efter hvor langt til højre eller venstre de mente at høre hjemme.
Spørgsmålet lød: ”I politik taler man ofte om venstresiden og højresiden.  Her er en skala, hvor 0 repræsenterer dem, som står helt til venstre politisk, 10 dem, der står helt til højre, og 5 repræsenterer dem, som befinder sig i midten politisk. Hvordan vil du indplacere dig selv på sådan en skala?”
57% af journalisterne placerede sig selv på skalaens venstreside, kun 20% til højre for midten. Blandt den almindelige befolkning placerede 33% sig til venstre for midten og 37% til højre.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4190 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 5905″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 5914″][/vc_column][/vc_row]