Nu er det officielt: Lars Løkke Rasmussen annoncerer sit nye parti.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

I anledning af grundlovsdag afholder tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen grundlovsmøde med sit netværk Det Politiske Mødested i Herlev.

Her har Løkke netop i sin grundlovstale annonceret sit nye midterparti, som kommer til at hedde Moderaterne.

Partiet vil dog ikke stille op til det kommende kommunalvalg. Derfor kommer partiprogram, mærkesager og kandidater også først efter kommunalvalget.

Hvis der udskrives et folketingsvalg til efteråret, vil partiet dog være klar, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hvis det skal stå på stemmesedlen til næste valg til Folketinget, skal der lidt over 20.000 vælgererklæringer til.

Disse erklæringer vil partiet nu gå i gang med at indsamle. Løkke har nemlig indgivet anmodning til Valgnævnet om at få godkendt partinavnet Moderaterne, fortæller han.

Når denne anmodning er godkendt, kan partiet begynde indsamle vælgerklæringer.

Lars Løkke Rasmussen var i 40 år medlem af Venstre. Her blev han i 2009 både formand og statsminister, da Anders Fogh Rasmussen skiftede titlen som statsminister ud med titlen som generalsekretær i militæralliance Nato.

Efter to år som statsminister blev Lars Løkke Rasmussen oppositionsleder i fire år, inden han efter valget i 2015 igen kunne stille sig i spidsen for en regering.

Ved valget i 2019 tabte Venstre på ny regeringsmagten, og efterfølgende blev Lars Løkke Rasmussen ufrivilligt presset til at forlade formandsposten.

På den første dag i 2021 oplyste han, at han havde meldt sig ud af Venstre.

Kort efter dannede han et politisk netværk for personer, der ønskede at diskutere og formulere politiske forslag med ham.

Netværket har siden samlet flere end 16.000 medlemmer.

Fra starten gjorde Lars Løkke Rasmussen det klart, at hvis der var tilstrækkelig støtte til netværket, ville han også stifte et nyt parti. Det er så det, Løkke har sat navn på lørdag.

I talen kritiserede han samtidig det lovforslag, der muliggør et dansk modtagecenter for asylansøgere i et andet land uden for EU såsom Rwanda, samt stramninger af krav til statsborgerskab.

Derudover angreb han regeringen for at sidde “tungere på embedsværket” end nogen regering siden J.B.S. Estrup, der sad som konseilspræsident i 19 år i slutningen af det 19. århundrede.