Nu kan chefen tvinge dig til coronatest

Screenshot: Folketingets TV
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Nu kan chefen tvinge dig til coronatest

Trods modstand fra fem partier har Folketinget lige stemt for, at arbejdsgivere skal have ret til at forlange coronatest af ansatte. Her er overblikket over de nye regler og vejen dertil.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net 
Mens de fleste medier og politisk interesserede var optaget af sagen om mink og fødevareministerens skæbne, er mere coronalovgivning stemt igennem Folketinget. Torsdag besluttede flertallet (S, V, R, SF og K) at stemme for den nye lov fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der vil give arbejdsgivere ret til at forlange coronatest af de ansatte. Det var ikke populært hos partierne i mindretal:
”En vigtig ting, man skal spørge sig selv om, når man laver ny lovgivning, er: Er den nødvendig? Er det nødvendigt, at vi herindefra laver en ny lov, som på den her måde gør op med noget helt fundamentalt – borgernes rettighed til privatliv i forhold til deres sundhed,” spurgte Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen i sin ordførertale ved første behandling af forslaget.
Men ministeren og det meste af Folketinget finder det nødvendigt. Det er vidtgående, medgav Peter Hummelgaard, men ”det skal bare samtidig ses i lyset af den også meget vidtgående og historiske krise, som vi står i”. Politikerne diskuterede også vandrende arbejdskraft, og SF roste ministeren for at have inddraget fagbevægelsen i sit arbejde.
De nye regler siger, at arbejdsgiveren kan kræve test, hvis ”det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte med covid-19”. Det vil omfatte udlændinge, der leverer ydelser i Danmark. Arbejdsgivere vil få oplysninger om, hvad testen viser, og hvornår den blev taget. Og hvis de ansatte modsætter sig, vil arbejdsgiver have ret til ”ansættelsesretlige sanktioner”. Det begreb vil sige på almindeligt dansk, at folk i yderste konsekvens kan fyres for at modsætte sig.
Enhedslisten stemte blankt (hverken for eller imod), og det indebar, at de borgerlige partier tilsammen kunne have stemt ministeren ned. Venstre og Konservative endte imidlertid med at tilslutte sig forslaget. Det skete efter udvalgsbehandlingen, der bl.a. ændrede solnedgangsklausulen (altså det tidspunkt, hvor muligheden ophører) fra 31. december til 1. juli 2021, som Venstre ønskede.
”Vi finder, at vi har fundet en balance. Det er en svær problemstilling. Det er et vidtgående forslag, men vi finder også, det er nødvendigt. Der er en lang række ting i det her lovforslag, der gør, at vi kan arbejde med at forhindre smittespredningen på den enkelte arbejdsplads,” sagde Venstres ordfører, Hans Andersen, torsdag inden afstemningen.
Her var Dansk Folkeparti til gengæld blevet mere kritiske og endte med at være imod, ligesom Liberal Alliance, Alternativet og udbryderne i Frie Grønne. Men siden de større partier var for, endte resultatet meget klart, 73-16 for en vedtagelse.
I en tid, hvor man taler meget om Grundloven, har Beskæftigelsesministeriet set på, om den nye lov strider mod Grundlovens §71 om personlig frihed (”Den personlige frihed er ukrænkelig …”). For eksempel vil det i udgangspunktet være imod denne paragraf at påtvinge folk en helbredsundersøgelse, de ikke ønsker.
Men juristerne siger, at de nye regler ikke vil være tvang i denne forstand, fordi arbejdsgiverne i princippet ikke har ret til at tvinge en borger til at blive testet – de har ”kun” ret til at bruge ”ansættelsesmæssige sanktioner”, hvis ikke borgeren ønsker det.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7566 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 9488 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”10988”][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?