[vc_row][vc_column][vc_column_text]Ifølge forslaget til en ny epidemilov kan du risikere hele seks måneders fængsel, hvis du nægter at lade dig teste for coronavirus.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Du kan risikere seks måneders fængsel, hvis du nægter at lade dig teste for coronavirus.
Det skriver faktatjekmediet TjekDet.
Det sker under overskriften: ‘Kritikere af mulig epidemilov har ret: Du kan (potentielt) ryge i spjældet, hvis du nægter at lade dig teste’.
I forslaget til en ny epidemilov – som altså først vedtages senere – fremgår det nemlig, at du risikerer fængsel i op til seks måneder, hvis du nægter at lade dig teste for virus, indlægge eller vaccinere.
Sådan har coronaskeptikeren Per Brændgaard skrevet i et blogindlæg på sin egen hjemmeside og det er korrekt, lige med den undtagelse at tvangsvaccine er taget ud af lovforslaget.
Om det skyldes menneskerettighederne – eller at regeringen har skiftet mening, vides ikke.
– To juraforskere har gennemgået de i alt otte punkter for TjekDet og sammenholdt dem med forslaget til den nye epidemilov. Og ifølge dem er langt de fleste af påstandene korrekte, skriver TjekDet.
Straframmen for at overtræde loven er ganske rigtigt seks måneder, hvis man nægter at lade sig teste, indlægge, bære mundbind eller forlade et afspærret område.
De mange overtrædelser vil dog “i de fleste tilfælde aldrig” udløse en fængselsstraf på seks måneder, skriver TjekDet.[/vc_column_text][vc_column_text el_class=”fact-box” css=”.vc_custom_1612180546149{margin-top: 40px !important;margin-bottom: 40px !important;padding-top: 4% !important;padding-right: 4% !important;padding-bottom: 4% !important;padding-left: 4% !important;background-color: #ffce00 !important;}”]
Ifølge den nye epidemilov risikerer du seks måneders fængsel for følgende:
– Hvis du nægter at deltage i tvangsmæssig undersøgelse
– Hvis du nægter at lade dig indlægge eller isolere
– Hvis du nægter Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til din private bolig
– Hvis du nægter at lade dig teste
– Hvis du nægter at efterleve et forsamlingsforbud
– Hvis du nægter at bevæge dig ud af et afspærret område[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]