[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Ny forening vil give familier frihed

Foreningen Fri Familie fremsætter nu et borgerforslag om, at kommunernes tilskud til institutioner skal udbetales til forældre, der gerne vil passe deres børn selv. Indblik.net talte med stifterne.
Af Signe Dahl, signe@indblik.net
En ny forening, Fri Familie, kommer nu på banen med et borgerforslag. Foreningens mål er en højere grad af frihed til de danske børnefamilier, så de kan vælge institutionerne fra, hvis de ønsker det.
”Det er tydeligt at mærke, at der er et stort ønske blandt mange børnefamilier i Danmark om et opgør med institutionaliseringskulturen, som vi kender den. Samtidig har mediernes fokus på institutionernes mangler fået flere forældre op af stolene. Flere familier har over for os beskrevet, at de oplever et pres for at sende børnene i institution, og de har fundet støtte i os,” siger Ida Lynge, der er mor, hustru og jurastuderende.
Foreningen er i færd med at fremsætte et borgerforslag om, at det driftstilskud, som kommunerne yder institutionerne, skal følge det enkelte barn, på en måde så familierne får mulighed for at få beløbet udbetalt, hvis de passer børnene selv.
”Målet er, at borgerforslaget opnår 50.000 støtter, så politikerne kan se, at familiernes frihed og børnenes trivsel er noget, danskerne forventer, at de tager alvorligt og prioriterer langt højere,” siger Ida Lynge.
Pres på børn og familier
Idéen om, at institutionalisering er det bedste for børnene, er ikke baseret på viden omkring børns udvikling, mener stifterne. Den idé er opstået som resultat af et årelangt pres på børnefamilierne. Arbejdsmarkedet havde brug for kvinderne, samtidig med at kvinderne ønskede frigørelse fra hjemmene, og derfor måtte børnene passes ude.
”Vi oplever derimod, at debatten gang på gang bevæger sig væk fra sagens kerne, nemlig børnenes behov og det faktum, at aldrig har så mange børn haft udfordringer med identitet og selvværd som nu. I stedet kommer debatten til at handle om den symptombehandling, som for eksempel minimumsnormeringer er udtryk for,” fortæller Ida Lynge.
Julie Windeløv (forsidebillede, privatfoto) er den anden stifter. Hun er mor til to, uddannet pædagog og har valgt at gå hjemme af hensyn til børn og familieliv. Hun mener, at debatten for ofte har kredset om mulighederne for at skabe de bedst mulige institutioner med flere ansatte.
”Men en institution vil uanset form aldrig kunne tilbyde det samme trygge rum for udvikling, som barnet oplever i relationen til sine primære omsorgspersoner. Den oplysning synes vi har manglet i debatten,” siger Julie Windeløv.
Nye politiske toner
I september kom Dansk Folkeparti så på banen med en tilsvarende idé. Ca. halvdelen af de danske kommuner yder i dag tilskud til hjemmepasning, der varierer fra 2.000 kroner til 7.000 kroner om måneden. Dansk Folkeparti vil gøre ordningen obligatorisk i alle kommuner og hæve tilskuddet, svarende til dagpengesatsen, som er på 18.866 kroner for fuldtidsforsikrede. Senere har Nye Borgerlige også fulgt op med en idé om beskæftigelsesfradrag til familier.
”Det har vi bemærket,” siger Ida Lynge, som understreger, at deres forening ikke er partipolitisk.
”Vi er i den tro, at vi kan være med til at ændre kulturen omkring vores børn og den tidlige institutionalisering ved at skabe fokus på alternativer.”
I første omgang kommunikerer foreningen med sine støtter på Facebook og Instagram.
På de sociale medier har mange har følt sig ramt af foreningens kritik af institutionskulturen.
”Mange familier har indrettet deres liv, så de er afhængige af, at begge forældre arbejder hver dag. Andre ønsker ikke at geare ned, fordi de har fået børn. Disse familier oplever vores kritik som en kritik af dem som forældre, men det er misforstået. Vores formål er at give familier større frihed på et oplyst grundlag, ikke at skabe yderligere pres,” siger Julie Windeløv.
”Vi har at gøre med et utroligt sårbart emne. Tanken om, at man som forældre, med knude i maven, har afleveret et grædende barn, fordi det er det bedste for barnet, kan forståeligt være ubærlig, når der gøres op med denne sandhed om, at barnet har bedst af at blive institutionaliseret,” tilføjer hun.
Innovative institutioner
”Nogle bliver direkte forargede over, at vi bringer et forslag som beskrevet på banen. ’Hvem skal betale for det’, spørger de ofte om, men vi ser ingen forskel på, om driftstilskuddet går til institutionen eller familierne. Udgiften pr. barn er den samme,” påpeger Julie Windeløv og mener, at samfundet kan spare mange omkostninger på udfordringer i forhold til blandt andet identitet og selvværd senere i børnenes liv.
Samtidig ville en ændring af kulturen omkring de små børn give færre børn i institutionerne, hvilket ville kunne gøre plads til nytænkning af institutionsområdet, mener foreningen, der ønsker børn i små nære grupper, som i dagplejen, frem for tendensen i dag med store børnehuse.
”Som endnu en gevinst ser vi for os en opblomstring af lokalområderne, hvor der vil være flere børn og voksne til at skabe og benytte lokale tilbud,” siger medstifter Ida Lynge.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2369″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 1593″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 1141″][/vc_column][/vc_row]