Ny klimaafgift vil koste 22.000 danskere jobbet. Men der er ingen plan for, hvordan de skal hjælpes videre

FOTO: PIXABAY
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]“Det er en noget nonchalant omgang med andre menneskers job”, lyder kritikken blandt andet.
Af Carsten Steno, carsten@indblik.net 
Klimarådet, de miljøøkonomiske vismænd og mange andre mener, at der skal indføres en klimaafgift på 1.200 kroner per ton CO2 for at sikre, at Danmark kommer i mål med politikernes ønske om reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent inden 2030. 
En sådan afgift vil koste 22.000 job primært i landbruget og fødevareindustrien. De miljøøkonomiske vismænd mener, at dem, der mister jobbet i disse sektorer alt andet lige vil finde job i andre erhverv, når økonomien atter kommer i ligevægt efter, at omstillingen er gennemført. 
Men de redegør ikke nærmere for, hvordan landmænd pludselig skulle finde arbejde i kreative erhverv, eller slagteriarbejdere skal blive tjenere.
Ingen, hverken Klimarådet, vismændene eller andre har regnet på, hvad det vil koste samfundet fra det når fra den ene ligevægtstilstand i økonomien til den anden. Og om den kan nås inden 2030.
Det er en forsømmelse, mener cheføkomom i tænketanken Axcelfuture, Jens Hjarsbech.
Vi må kende omkostningerne
– Det er fagøkonomisk i orden at regne på ligevægtsmodeller, hvor økonomien og beskæftigelsen tilpasser sig en ny situation med et mindre landbrug og en mindre fødevareindustri. 
– Men i debatten om den grønne omstilling savner vi nogle tal for omstillingsomkostningerne ved at indføre en klimaafgift. Problemet er, at vi lige nu står i en situation, hvor en stor del af dansk økonomi i forvejen skal omstille sig til nye tider. 
– Det gælder f. eks. hele oplevelsesindustrien, der umiddelbart næppe når samme højder som før coronaen inden for få år. Det var jo f.eks. disse brancher, der skulle opsuge nogle af dem, der bliver ledige, når landbrugets konkurrenceevne forringes med nye klimaafgifter, siger Jens Hjarsbech. 
Vi har før set, at erhverv kan omstille sig og ny beskæftigelse opstå i andre sektorer. F.eks. blev tekstilindustrien i 70´erne outsourcet til udlandet og i stedet er der opstået en ny designindustri herhjemme. 
Kan ende som skrækeksempel
Men her skal landbrugets og fødevareindustriens omstilling ske på kort tid, og det kan meget vel blive dyrt, siger Jens Hjarsbech. 
Han peger på, at hele ideen med den grønne omstilling i Danmark jo er at foregå andre lande med et godt eksempel. Men hvis omstillingsomkostningerne ved at pålægge landbrug og fødevareindustri en klimaafgift bliver for høje, risikerer vi i Danmark kommer til at præsentere vores omverden for et skrækeksempel i stedet.  
Klimadirektør i Landbrug og Fødevarer Niels Peter Nørring er enig. Han kritiserer både Klimarådet og de miljøøkonomiske vismænd.
– Det er en noget nonchalant omgang med andre menneskers job, når man hverken forholder sig til, hvor de nye jobs skulle opstå eller hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger, de ville kræve. Og under hvilke vilkår. Kan man – som tilfældet er i dag på slagterierne – gå direkte ind som ufaglært og få et job på gode vilkår i andre brancher?, spørger han.
Regeringen skulle før jul have præsenteret en plan for en grøn omstilling af landbruget, men denne plan er udskudt af fødevareminister Rasmus Prehn, der i stedet har indledt en dialogrunde med erhvervet og andre interessenter med henblik på at finde en løsning, der ikke ødelægger landbrugs- og fødevareerhvervet. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?