Nye Borgerlige: “Sådan er livet i det socialdemokratiske hamsterhjul”

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

”Vi bliver slaver af et ensrettet system, som ødelægger familielivet”.

Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.dk

Sådan skriver Nye Borgerliges folketingsmedlem Mette Thiesen i et Facebook-opslag, hvor hun kritiserer det høje skattetryk i Danmark.

I sit opslag forklarer Mette Thiesen, hvorfor det danske skattetryk er så højt, som det er.

– Kun halvdelen af lønnen får du med hjem, når du går på arbejde. Af den anden halvdel skal du betale skat af din bolig samt afgift af elektricitet, vand og varme, skriver hun og fortsætter:

– For at komme på arbejde køber du en bil og betaler afgifter og moms. For at kunne køre i den betaler du afgifter af benzin, diesel eller el. For at beholde bilen betaler du ejerafgift.

Mette Thiesen fortsætter med at skrive, at man derudover skal købe mad, hvilket resulterer i, at man skal betale moms og afgifter af varens pris.

– Så bestiller du en VVS’er der skal installere din nye vaskemaskine, for det har du ikke selv tid til, da du skal passe dit arbejde.

– VVS’eren har en timepris, som er langt højere, end hvad han/hun selv tjener, for de skal også selv betale skatter og afgifter af alt, så det betaler du 25 procent ekstra i moms for, fortsætter hun.

Hun fortsætter med at skrive, man nu vil begynde at arbejde mere for at få råd til statens skatter og afgift, men at andelen at éns løn, man får lov til at beholde, bliver mindre grundet topskatten.

Hertil skriver Mette Thiesen, at hvis man så har overskud, når man ”ligger på dødslejet”, så bliver man beskattet yderligere.

– Sådan er livet i landet Danmark med verdens højeste skattetryk.

– Livet i det socialdemokratiske hamsterhjul, hvor vi bliver slaver af et ensrettet system, som ødelægger familielivet, tilføjer hun og afrunder opslaget:

– I Nye Borgerlige synes vi, at politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv- også over flere af deres egne penge.

Kan du lide, hvad du læser?

Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.

Bliv medlem her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?