Nye Borgerlige: Tag kontanthjælpen fra indvandrere, der ikke vil testes

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Nye Borgerlige er imod tvangstest, men har et andet vidtgående tiltag, som partiet vil tage i brug for at komme smitten til livs i indvandrermiljøer.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Det politiske Danmark er gået i selvsving efter et smitteudbrud af coronavirus i Odense-ghettoen Vollsmose.
Regeringen ønsker at tvangsteste borgerne i Vollsmose for coronavirus, men det forslag blev nedstemt af alle andre partier end Dansk Folkeparti, da det skulle behandles i Folketingets nye epidemiudvalg.
De øvrige partier stemte dog for at tage tvangsisolation i brug.
Vermund gik til tasterne på Facebook – men nu er opslaget væk 
Nye Borgerlige er imod tvangstest, men har et andet vidtgående tiltag, som de vil tage i brug for at komme smitten til livs i Vollsmose og andre indvandrermiljøer: partiet er klar til at tage kontanthjælpen fra de indvandrere, der ikke vil lade sig teste.
Det skrev partiformand Pernille Vermund i et Facebook-opslag mandag aften. Opslaget blev mødt med massiv kritik og er siden forsvundet igen. Om det er blevet slettet af Vermund selv, vides ikke.
Skrivet blev dog også sendt ud i en nyhedsmail til partiets medlemmer.
Nye Borgerlige: Tag kontanthjælpen fra dem
“Nej til tvangstest – ja til at tage kontanthjælpen”, lød overskriften på opslaget.
Her skriver Pernille Vermund bl.a. følgende:
– … fremover må og skal der tages effektive værktøjer i brug over for de grupper, som nægter at tage ansvar. De skal rammes på pengepungen. Vi taler her om uintegrerbare indvandrere, som der bor rigtig mange af i Vollsmose.
– Tager man deres offentlige ydelser fra dem, når de nægter at lade sig teste og ignorerer påbuddet om at selvisolere sig, skal de nok komme på bedre tanker og begynde at opføre sig mere ansvarligt.
– Det nytter ikke at give en bøde til indvandrere på offentlig forsørgelse. For den skal de ikke betale, når de på kontanthjælp. Men hvis kontanthjælpen udebliver, så kan det mærkes i de miljøer, hvor næsten hver anden lever af offentlig forsørgelse.
– At tage kontanthjælpen fra de uansvarlige er ikke tvang. Det er blot en konsekvens. “Du bestemmer selv, men ikke for vores penge”.
Flere nåede at reagere på opslaget, herunder tænketanken CEPOS’ specialkonsulent Jonas Herby, der i et tweet skrev følgende:
– Personligt har jeg ret svært ved at se forskellen på en bøde og på at tage overførselsindkomsten, Pernille Vermund.[/vc_column_text][vc_column_text]


[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?