Nye Borgerlige vil afskaffe omstridt ministerbetjeningsregel

Foto: Steen Brogaard
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Nye Borgerlige vil afskaffe omstridt ministerbetjeningsregel

Offentlige myndigheder skal fremover udvise ”markant mere åbenhed”, end tilfældet er nu. Det mener Nye Borgerlige, som derfor har fremsat forslag om at ophæve den såkaldte ministerbetjeningsregel i offentlighedsloven.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Ministerbetjeningsreglen kan snart blive en saga blot. I hvert fald hvis det står til Nye Borgerlige, som vil have ophævet offentlighedslovens omstridte § 24, stk. 1 for at begrænse embedsapparatets muligheder for at lukke sig om sig selv gennem afvisning af aktindsigtsanmodninger.
Offentlighedsloven blev indført i 2014, og den kontroversielle paragraf giver embedsværket mulighed for at undtage interne ministerbetjeningsdokumenter fra udlevering i forbindelse med aktindsigt. Selvom det i lovmotiverne blev gjort klart, at reglen skulle anvendes restriktivt, har embedsværket siden lovens indførelse været flittig til at benytte sig af den. Konsekvenserne – større lukkethed og et lavere informationsniveau – har derfor været kendt i flere år.
”Indførelsen af den såkaldte ministerbetjeningsregel i offentlighedsloven har i praksis ført til væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt,” konkluderede Folketingets Ombudsmand således allerede i 2016.
Vermund: Ikke embedsfolkenes skyld
For at imødegå nogle af de indskrænkninger, reglen nødvendigvis ville medføre, indførte man samtidig meroffentlighedsprincippet. Men da meroffentlighedsprincippet alene pålægger embedsmændene at overveje, om for eksempel ministerbetjeningsdokumenter skal udleveres, har det i praksis haft begrænset effekt.
Selvom man kunne fristes til at tro, at problemet med ministerbetjeningsreglen ligger hos embedsmændene, er det imidlertid ikke tilfældet, bedyrer Nye Borgerliges partileder, Pernille Vermund.
”Ombudsmanden konkluderede, at embedsværket anvender bestemmelsen juridisk korrekt, så det er ikke embedsfolkenes skyld, men selve ministerbetjeningsreglens,” fortæller hun til Indblik.net.
Pernille Vermund har ikke meget til overs for argumentet om, at reglen sikrer embedsværket nødvendig arbejdsro i forbindelse med det lovforberedende arbejde i ministerierne.
”Ministerbetjeningsreglen har aldrig handlet om embedsværkets arbejdsro. Ministerbetjeningsreglen handler om ministrenes ønske om at forhindre borgerne i at få indsigt i oplysninger, det ikke behager ministrene at dele med borgerne. Hvis man endelig vil tale om arbejdsro, så kan man tale om journalisternes arbejdsro og mulighed for at være vagthund for samfundet. Men jeg skal da ikke kunne afvise, at enkelte af de embedsmænd, der er helt tæt på ministeren, kan få forstyrret deres arbejdsro.”
Bred folkelig modstand
Det er ikke kun hos Nye Borgerlige og i journaliststanden, at offentlighedsloven og reglen om ministerbetjening har mødt modstand. Allerede i forbindelse med lovens vedtagelse – og længe før, der var noget, der hed borgerforslag – tog utilfredse borgere initiativ til underskriftindsamlingen ”Nej tak til den nye offentlighedslov”. Den faldt dog for døve øren på Christiansborg.
Med Nye Borgerliges beslutningsforslag er der for første gang optræk til et politisk opgør med den omstridte regel. Alligevel kan en ophævelse stadig have lange udsigter, erkender Pernille Vermund:
”Venstre og Socialdemokratiet har tilsammen 90 mandater, og de to store magthaverpartier har indtil videre holdt hånden over ministerbetjeningsreglen. Intet tyder på, at de vil skifte mening. Det er dog bemærkelsesværdigt, at de mindre partier er mindre afvisende overfor at give borgerne bedre indsigt,” konstaterer hun.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3029″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4377″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3059″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.