[vc_row][vc_column][vc_column_text]Bliver Nye Borgerliges skattepolitik indført, vil Danmark falde fra en 1. til en 7. plads i skattetryk, lyder det fra tænketank.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Nye Borgerlige er især kendt for deres stramme udlændingepolitik, men partiet har også en markant og meget liberal skattepolitik.
Skattepolitikken skabte i slutningen af sidste år debat, da tænketanken Kraka i en analyse regnede sig frem til, at Nye Borgerlige ville sænke skatterne med op mod 80 milliarder kroner.
Nu har Finansministeriet også regnet på partiets markante skattepolitiske udspil i et svar til Folketingets finansudvalg.
Afskaffelse af selskabsskatten og flad personskat på 40 procent
Nye Borgerliges skattepolitik består af tre, konkrete skattemæssige tiltag.
Partiet vil afskaffe selskabsskatten fuldstændigt, sænke rente- og udbytteskatten til 25 procent og have en flad personskat på 40 procent.
Sidstnævnte betyder en afskaffelse af topskatten og en nedsættelse af bundskattesatsen med 2,29 procentpoint fra 12,10 procent til 9,81 procent.
Desuden vil Nye Borgerlige også afskaffe en række afgifter og afvikle erhvervstilskud til udvalgte brancher for 10 milliarder kroner.
Da afskaffelsen af afgifter og erhvervstilskud er uspecificeret, indgår disse dog ikke i vurderingen fra Finansministeriet.
Samlet set når Finansministeriet frem til, at skatterne vil blive sænket med 81,5 milliarder kroner, hvis Nye Borgerliges skattepolitik bliver indført.
Tænketank: Det er nogle af de skattelettelser, der giver mest vækst for pengene
Hos den borgerlige tænketank CEPOS ser cheføkonom Mads Lundby Hansen positivt på Nye Borgerliges skatteplan.
Bl.a. hæfter han sig ved, at de mange skattelettelser vil flytte Danmark fra en 1. til en 7. plads, når det kommer til skattetryk.
– Det svarer til, at skattetrykket sænkes med 4,9 procent af BNP. Dermed går Danmark fra at være det land i OECD (sammenslutning af 37 demokratiske lande med markedsøkonomi, red.) med højest skattetryk til at være nr. 7, lige over Norge. Vi vil fortsat være blandt de lande i OECD med højest skattetryk, skriver Mads Lundby Hansen i en mail til Indblik.
Ifølge cheføkonomen indeholder Nye Borgerliges skatteplan nogle af de mest effektive skattelettelser, når det kommer til at stimulere økonomisk vækst i samfundet.
– Partiet gennemfører nogle af de skattelettelser, der giver mest vækst for pengene. Og det er godt. Det drejer sig bl.a. om lavere topskat, selskabsskat og aktieskat. Derudover lettes bundskatten med 2,3 point. Det kommer alle skatteydere til gode.
– Ud fra tidligere beregninger fra Finansministeriet og Skatteministeriet vil forslaget øge BNP med ca. 75 milliarder kroner og beskæftigelsen med ca. 25.000 personer. Det skyldes flere investeringer og fordi det bliver mere attraktivt at arbejde ekstra for knap 3 millioner lønmodtagere, skriver Mads Lundby Hansen.
Nye Borgerliges politik kan betyde 65.000 færre offentligt ansatte
Ifølge Finansministeriet skal der som følge af Nye Borgerliges skattelettelser findes besparelser for 81,5 milliarder kroner.
Det kan medføre, at den offentlige beskæftigelse skal reduceres med 65.000 personer, lyder det i svaret til Folketingets finansudvalg. Det tal kan lyde af meget, men skal ifølge Mads Lundby Hansen ses i en større kontekst.
– Finansministeriet opgør at skattelettelserne vil indebære besparelser for 81,5 mia. kr. og at det kan medføre at den offentlige beskæftigelse skal reduceres med 65.000 personer. Det skal måles op imod at der i dag er 720.000 offentligt ansatte.
– Over en årrække kan man godt trimme den offentlige beskæftigelse med ca. 10 pct. ved at øge produktiviteten. Thornings Produktivitetskommission lancerede mange forslag, der kunne øge produktiviteten f.eks. via flere udliciteringer af offentlige opgaver, skriver CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen i en mail til Indblik.
Samtidig vurderer Finansministeriet, at uligheden øges målt ved Gini-koefficienten øges med 1,45 procent. Ifølge Mads Lundby Hansen er det en naturlig følge af, at man fjerner topskatten og letter aktieskatten. Reduktionen af selskabsskatten øger dog ikke uligheden ifølge Finansministeriet.[/vc_column_text][vc_column_text el_class=”fact-box” css=”.vc_custom_1614935675584{margin-top: 40px !important;margin-bottom: 40px !important;padding-top: 4% !important;padding-right: 4% !important;padding-bottom: 4% !important;padding-left: 4% !important;background-color: #ffce00 !important;}”]Skattetryk, OECD, 2019
1) Danmark, 46,3 procent
2) Frankrig, 45,4 procent
3) Belgien, 42,9 procent
4) Sverige, 42,9 procent
5) Italien, 42,4 procent
6) Østrig, 42,4 procent
7) Finland, 42,2 procent
Danmark (med Nye Borgerliges skattepolitik), 41,4 procent
8) Norge, 39,9 procent
9) Holland, 39,3 procent
10) Luxembourg, 39,2 procent
11) Tyskland, 38,8 procent
12) Grækenland, 38,7 procent
13) Slovenien, 37,7 procent
14) Island, 36,1 procent
15) Ungarn, 35,8 procent
16) Polen, 35,4 procent
17) Tjekkiet, 34,9 procent
18) Portugal, 34,8 procent
19) Slovakiet, 34,7 procent
20) Spanien, 34,6 procent
21) Canada, 33,5 procent
22) Estland, 33,1 procent
23) Storbritannien, 33,0 procent
24) New Zealand, 32,3 procent
25) Japan, 32,0 procent
26) Letland, 31,2 procent
27) Israel, 30,5 procent
28) Litauen, 30,3 procent
29) Australien, 28,7 procent
30) Schweiz, 28,5 procent
31) Sydkorea, 27,4 procent
32) USA, 24,5 procent
33) Tyrkiet, 23,1 procent
34) Irland, 22,7 procent
35) Chile, 20,7 procent
36) Mexico, 16,5 procent
Anmærkning: Tal for Australien og Japan er for 2018.
Kilde: OECD samt CEPOS-beregninger[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]