Nye tal afslører: Indvandrerkvinder sidder tungt på kontanthjælpen

Foto: Mihai Surdu/Unsplash
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Ser man på gruppen af personer, der har været på kontanthjælp i 10 år i træk, udgør ikke-vestlige kvinder en femtedel, mens de kun udgør to procent af befolkningen generelt.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 
Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kvinder fra de 24 såkaldte MENAP-lande i og omkring Mellemøsten og Nordafrika – er kraftigt overrepræsenteret i gruppen af langtidsledige.
Ser man på gruppen af personer, der har været på kontanthjælp i 10 år i træk, udgør de en femtedel, mens de kun udgør to procent af befolkningen generelt.
Politiske løsninger på vej
For at få flere af dem i job, vil regeringen til foråret lancere et udspil om en 37 timers ordning for nytilkomne og andre, der har været i landet i længere tid, men som fortsat har et integrationsbehov. 
Målet er at etablere en ordning, hvor man skal bidrage i 37 timer om ugen for at modtage den fulde ydelse ligesom i en almindelig arbejdsuge.
Regeringen vil samtidig gå langt for at bekæmpe negativ social kontrol, som i nogle tilfælde kan forhindre kvinderne i at tage sig et arbejde og dermed stå til rådighed for arbejdsmarkedet og blive en del af det danske fællesskab. Senest har regeringen fremsat et lovforslag, som ventes vedtaget af Folketinget 9. marts.  
Det vil blandt andet forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærpe straffen for at fastholde personer i ægteskab og ægteskabslignende forhold med tvang. Regeringen har desuden afsat 40 millioner kroner på finansloven til i de næste fire år at bekæmpe social kontrol
Minister: Det handler om kvindefrigørelse
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
– I Danmark startede kvindefrigørelsen, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og blev økonomisk uafhængige af deres mænd. Derfor skal flere af kvinderne i indvandrermiljøerne også i job og møde danske normer og værdier, tjene deres egne penge og få den frihed, det giver.
– I en misforstået godhed har man i årtier forsømt at stille krav til kvinderne. Det har været et svigt og ikke en hjælp – og kun bidraget til at isolere dem yderligere fra fællesskabet. Vi ved, at negativ social kontrol kan afholde kvinderne fra at gå aktivt ind i beskæftigelsesindsatsen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skal der laves om på.
– Det er vigtigt i forhold til ligestilling, at vi sender et klart signal om, at både kvinder og mænd skal deltage i samfundet. Det er ikke nødvendigvis sådan, man ser det i alle indvandrermiljøer. 13 procent af ikke-vestlige indvandrere er helt enige i, at mænd har mere ret til arbejde end kvinder, hvis der ikke er jobs til alle. Det gælder kun 3 procent med dansk oprindelse. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.