Et lovforslag fra regeringen, der lægger op til at fortsætte omstridt ulovlig masseovervågning af danskerne, splitter blå blok.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Tirsdag blev et omdiskuteret lovforslag fra regeringen om ændring af den såkaldte logningsbekendtgørelse førstebehandlet i Folketingssalen.
Forslaget fra justitsminister Nick Hækkerup (S) skal angiveligt rette op på den ulovlige masseovervågning og logning af danskernes teledata, som har stået på i mange år, men på forhånd har mange menneskerettigheds- og IT-organisationer advaret om, at forslaget de facto blot fortsætter den logning, som EU-domstolen ellers har dømt som værende i strid med menneskerettighederne.
Støttepartier er imod – Venstre, DF og Konservative er for
Trods disse advarsler tegnede der sig ved førstebehandlingen et flertal for lovforslaget. Flertallet er dog noget usædvanligt i den forstand, at alle regeringens støttepartier – Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre – er stærkt kritiske overfor det nye lovforslag om logning, mens Venstre og Konservative bakker op med enkelte forbehold.
Hvor støttepartierne problematiserede det voldsomme indgreb i danskernes ret til privatliv, som lovforslaget udgør, lagde Venstre og Konservative i Folketingssalen tirsdag langt mere vægt på et håb om, at overvågningen af alle danskeres telefoner potentielt vil kunne hjælpe politiet med at bekæmpe kriminalitet. Også Dansk Folkeparti bakkede i Folketingssalen op om forslaget.
Intern splittelse i blå blok
Lovforslaget er dog noget, der splitter blå blok.
Således erklærede Nye Borgerlige ved førstebehandlingen, at partiet er imod lovforslaget.
Liberal Alliance var ikke til stede i salen under førstebehandlingen, men Indblik har indhentet en kommentar fra partiets formand Alex Vanopslagh, og han erklærer sig også som modstander af logningsforslaget.
– Regeringens lovforslag om logning retter ikke op på den praksis, som i årevis har været i strid med EU-retten, men i vores øjne fortsætter man bare med at overvåge danskerne helt generelt. Problemet er, at man giver Justitsministeriet så vide rammer for at iværksætte logning, at det de facto er en generel overvågning af danskerne. Det vil Liberal Alliance ikke være med til.
Lovforslaget blev præsenteret i foråret og blev i september i år sendt til høring. Regeringen håber på, at lovforslaget kan træde i kraft til nytår, men inden da venter udvalgsarbejde samt andenbehandling og tredjebehandling i Folketingssalen.
Historien om den ulovlige logning
Siden 2006 har de danske teleselskaber grundet den såkaldte logningsbekendtgørelse været pålagt at logge – altså indsamle og gemme – teledata om samtlige borgere i Danmark.
Det betyder, at alle SMS’er og telefonopkald foretaget af danske borgere bliver registreret af teleselskaberne. Det bliver således registreret, hvem der kommunikerer med hvem, samt hvilket tidspunkt opkaldet eller SMS’en har fundet sted. Ydermere logges adgang til internettet for enhver internetaktivitet.
Disse data kan så udleveres til politiet i forbindelse med efterforskninger.
Denne praksis med logning har længe været udskældt, og flere domme siden 2014 ved EU-retten har dømt praksissen ulovlig og i strid med menneskerettighederne.
Ifølge EU-retten er logningen en krænkelse af borgernes ret til privatliv og deres ytrings- og informationsfrihed.
Efter EU-dommene er lande som Sverige, Norge og Tyskland stoppet med at logge deres borgeres teledata.
Selvom det således i mange år har stået klart, at logningen af danskernes teledata er ulovlig, har flere justitsministre fortsat praksissen i Danmark.
Tilbage i 2017 erkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at reglerne om logning skulle laves om, men at den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil reglerne blev ændret. Reglerne er dog ikke blevet ændret, selvom der siden er gået fire år.
