[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”4384″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Nytårsønske: Borgerlige stemmer mod mørklægning

Politikerne må holde fast i kampen mod den ’nye’ offentlighedslov, selvom SV har flertal, og medierne er faldet i søvn med hensyn til deres egen interesse. Åbenhed kunne også blive en borgerlig mærkesag.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
I 2013 traf Folketinget en forfærdelig beslutning om at lukke for information om, hvad magten foretager sig. Det skete, da den såkaldt nye offentlighedslov blev vedtaget. Særligt kritisabel er paragraffen om ministerbetjening, som groft sagt undtager indsigt i næsten hvad som helst, der ikke behager ministeren at dele med os andre.
Denne sejr for lukketheden blev særlig stor, i og med at den daværende regering kom i hus med en bred aftale (S, R, SF, V, K). Derimod gav det glimt af håb, hver gang en af de gamle aftalepartnere begyndte at vakle i troen på det hensigtsmæssige, ofte med begrundelsen at ”loven ikke virkede efter hensigten”.
Hvad mon de troede, at hensigten var? Ombudsmanden har redegjort for, at den famøse ministerbetjeningsparagraf bliver administreret korrekt af embedsværket. Men, selvfølgelig, vi skal ikke tale hårdt om folk, der kommer på bedre tanker. Det begrædelige er, at de to gamle magtpartier S og V stadig har 90 mandater og dermed mulighed for at blokere reformer til det bedre.
Måske ville det have været anderledes, hvis ikke der var sket en undladelsessynd fra mediernes side, i og med at spørgsmålet aldrig kom på dagsordenen i valgkampen. Journalister finder det normalt utrolig relevant at skrive om journalister og ting, der vedkommer journalister. Mystisk, at netop dette spørgsmål skulle være en undtagelse, siden offentlighedsloven helt bogstavelig talt kommer offentligheden ved. Den bruges ikke kun af journalister og medførte da også brede protester omkring vedtagelsen i 2013.
Den nødvendige aktualitet
Årsagen er nok, at de fleste journalister og medier skal bruge en krog, altså en relevant udvikling i en sag, som man kan hænge en diskussion op på. Offentlighedsloven får dermed først opmærksomhed i pressen – og derigennem i befolkningen – hvis der foregår noget omkring loven. Det vil først og fremmest sige i Folketinget.
Derfor er det vigtigt, at politikerne ikke stopper med at stille forslag og protestere mod lovgivningen, selvom SV-flertallet i Folketinget kan spænde ben for ændringer på kort sigt. Dette flertal vil ikke vare evigt, og det vil være forfriskende at få etableret en koalition for det bedre allerede nu.
Denne opfordring gælder alle politikere. Åbenhed eller ej er heller ikke et spørgsmål om at være blå eller rød, socialist eller borgerlig. Den, som går ind for åbenhed, må anerkende, at Enhedslisten har været et parti, der faktisk konsekvent var imod loven, og al respekt for det. Men det vil være ærgerligt, hvis venstrefløjen alene skal være bannerførerne for åbenhed og højre side af Folketinget først vågne op, når spørgsmålet er bragt ind i salen.
Åbenhed som borgerlighed
Ja, sådan skal det lyde, det fromme nytårsønske: At vi i 2020 får nogle flere og stærke borgerlige stemmer at høre, der taler imod tidens tendenser til lukkethed. Først og fremmest selvfølgelig fordi vi skal have gjort op med en fatal lov, hvormed magten tjener sig selv og i øvrigt ikke har andre formål. Men når det er sagt, kunne kampen måske tjene andre formål samtidig: Det er en populær beskyldning, at borgerlige kun tænker på borgeren og hans rettigheder, når det handler om kroner og øre. Eller at borgerlig mediepolitik i sin helhed er at slanke DR og skaffe radio til provinsen.
Forhåbentlig er man som borgerlig folketingspolitiker uenig i en sådan misforståelse, og her er i givet fald en oplagt mulighed for at mane den til jorden. Ved at melde sig ind i kampen for åbenheden, mod den nye offentlighedslov. Er det ikke også rimeligt, når staten bruger så mange af borgernes penge, at man kan følge godt med i hvordan?
Omvendt: Hvis de borgerlige politikere ikke vil slå dette slag, kan man jo overveje, om kritikerne måske har en smule ret i kritikken. Bevares, man kan have sine bange anelser. Men både julens og nytårets ånd tilsiger en at være forventningsfuld, så det må vi hellere være, og så får vi se i 2020.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3361″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1827″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2770″][/vc_column][/vc_row]