[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Økonom og landmand får afvist afhandling

Aarhus Universitet vil ikke antage Bjarne Brønseruds afhandling om ’30 års miljøpolitik – en katastrofe’. Det betyder ikke, at Brønseruds påstande er modsagt, understreger han selv.

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net

Landmand og cand.oecon. Bjarne Brønserud udgav for to år siden en bog med titlen ’30 års miljøpolitik – en katastrofe’. Bogen er fyldt med fakta, tabeller og analyser, som beskriver udviklingen i den danske miljøpolitik gennem de seneste decennier, ikke mindst følgerne af vandplanerne for dansk landbrug.

Og Bjarne Brønserud har brugt sin økonomiske viden til at gennemregne konsekvenserne af de politiske beslutninger om den omfattende regulering, der har fundet sted – og som danske landmænds konkurrenter i den omliggende lande ikke har været udsat for. Resultaterne er nedslående – derfor titlen på bogen.

Selv om ingen medier uden for landbrugets egne rækker har anmeldt bogen, fik Bjarne Brønserud så mange positive tilkendegivelser, at han besluttede at udsætte sine fakta og beregninger for den ultimative videnskabelige lakmusprøve ved at indlevere sit arbejde som doktorafhandling til Aarhus Universitet.

Blev kaldt uvidenskabelig
Afhandlingen blev modtaget af universitetet under den forudsætning, at Bjarne Bønserud skrev et resume og sammendrag på dansk og engelsk, og det gjorde han. I marts 2019 blev der nedsat et bedømmelsesudvalg bestående af professor Bo Sandemann Rasmussen, Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet, professor Runar Brännlund, Umeå Universitet og Swedish University of Agricultural Sciences, og professor Michael Hoel, fra Økonomisk Institut på Oslo Universitet.

I tiden efter var Brønserud ikke i dialog med bedømmelsesudvalget og indleverede afslutningsvis et parts-høringssvar, som han har ret til. Bedømmelsesudvalget skulle have været færdig i november, men udsatte afgørelsen i to måneder, og kom så endelig med svaret den 10. januar: Afhandlingen kunne ikke antages til forsvar.

I begrundelsen står der:

”at problemet er, at der ikke i en forskningsmæssig forstand er anvendt videnskabelige økonomisk metoder, der kan siges at have ”bragt videnskaben et væsentligt skridt videre”. Afhandlingen repræsenterer et betydeligt udredningsarbejde indenfor såvel de økonomiske som de politiske fagområder, og kan ses som et partsindlæg i debatten om det førte miljøpolitik i Danmark de seneste 30-40 år. Derimod kan afhandlingen ikke anses for at være egentligt videnskabeligt arbejde, der kan give forskningsmæssig meritering. Ved videnskabeligt arbejde skal forstås materiale og resultater, der kan danne grundlag for publicering af artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter (evt. efter oversættelse til engelsk). I henhold til den indleverede afhandling kunne modeller for, hvordan man kunne lave samfundsøkonomiske beregninger af den førte miljøpolitik være et eksempel på den videnskabelige tilgang, der kunne have bragt afhandlingen et videnskabeligt indhold, der kunne have været meriterende i forhold til at få godkendt den indleverede doktorafhandling.”

Brønserud: Jeg repræsenterer kun mig selv
Bjarne Brønserud kommenterer afgørelsen over for Indblik.net:

”Udvalget mener, at ’afhandlingen står som et partsindlæg – og at der mangler et videnskabeligt element’. Men jeg repræsenterer ingen interesser og har helt og holdent finansieret hele projektet med egne midler. Jeg skriver alene, hvad det er været muligt at dokumentere igennem de mere end 300 kildehenvisninger, der findes i afhandlingen. Min synsvinkel er kritisk især over for den myndighedsbetjening, Folketinget og regeringerne har modtaget fra universiteterne,” siger Bjarne Brønserud.

”Jeg er jo nødt til at forstå, hvad svaret betyder, og jeg har bl.a. bedt om en uddybning af begrebet manglende videnskabeligt element. Men har ikke fået svar. Om jeg burde have sat tallene ind i en økonomisk model, ved jeg ikke, men jeg ved, at hvis mine tal og beregninger står til troende efter videnskabelig granskning, så er mange af de tal, som forskerne på Aarhus Universitet og andre steder har beregnet, forkerte.”

Afhandlingens tal står uimodsagt
Bjarne Brønserud betragter situationen efter afslaget på den måde, at påstandene i afhandlingen fortsat står uimodsagt af danske universiteter og forskere.

”Bedømmelsesudvalgets afslag har en ringe vægt, fordi det er umuligt for mig at relatere afslaget med den konkrete metode og de konklusioner jeg drager i afhandlingen,” siger Bjarne Brønserud.

”Det var i øvrigt nogenlunde på tidspunktet for afvisningen, at det kom frem, at Aarhus Universitets forskere bag NOVANA-rapporten om vandmiljøets tilstand havde regnet rigtig meget forkert i deres oplysninger om landbrugets tab af næringsstoffer i vandet til vore kystnære områder for alle årene fra 1990 til 2018.”

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4894″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5577″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5905″][/vc_column][/vc_row]