Økonom gennemhuller regeringens fortælling: Smitten faldt, før nedlukningen kunne have haft en effekt

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

“Da hovedparten af nedlukningen i december ligger efter at smittetallet toppede, kan den ikke have forårsaget faldet i smittetallet”.

Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.dk

Sådan lyder det fra Jonas Herby, specialkonsulent i tænketanken Cepos.

Han har i en ny analyse beskrevet, hvordan regeringen ikke kan tage hele æren for at få nedbragt covid-19-smitten.

– Det testkorrigerede smittetal toppede mellem 13. og 16. december. Tages der højde for, at der går nogle dage før en smittet bliver testet, betyder det, at smittespredningen toppede mindst fire dage tidligere, svarende til senest mellem 9. og 12. december, indleder Jonas Herby sin analyse.

Herefter fortæller han, at nedlukningen kom i tre skridt.

Onsdag den 9. december blev 38 kommuner nedlukket delvist. Fredag den 11. december blev yderligere 30 kommuner lukket ned.

– For skoler o.l. betyder det, at nedlukningen reelt først havde effekt mandag d. 14. december

De resterende kommuner blev lukket ned onsdag den 16. december, og til sidst blev hele landet lukket hårdt ned fra 17.-25. december.

– Da hovedparten af nedlukningen i december ligger efter at smittetallet toppede, kan den ikke have forårsaget faldet i smittetallet.

– Dette forklarer også, hvordan smittetallene i Sverige og Tyskland, der førte anderledes coronapolitikker, kunne toppe samtidig med Danmark, fortsætter han.

– Da den omfattende nedlukning ikke var årsagen til at smittetallet toppede, og nedlukningen dermed ikke var nødvendig i forhold til at beskytte sundhedssektoren, var nedlukningerne en overreaktion i forhold det politiske formål.

Jonas Herby skriver yderligere, at det i genåbningsaftalen lægges til grund, at genåbningen skal ske i faser med 14 dages intervaller, således at man kan se effekten af tidligere genåbninger i smittetallene.

– Men erfaringerne fra december viser, at der – hvis nedlukningen overhovedet skal kunne antages at have en betydelig effekt på smittespredningen – går væsentligt kortere tid, før effekten kan ses i smittetallene.

– Det taler for, at faserne i genåbningsaftalen reduceres fra 14 dage til 7 dage, uden at man risikerer, at smittetallet løber løbsk og sundhedssektoren presses, fortsætter Jonas Herby og afrunder sin analyse:

– Det anbefales desuden, at regeringen fremlægger evidens for betydningen af nedlukningerne i forhold til at bekæmpe smittespredningen med COVID-19, da flere og flere internationale studier peger på, at effekten af nedlukningerne er begrænsede.

Kritik af analysen

sociale medier er Jonas Herby blevet kritiseret af bl.a. journalist Uffe Gardel for ikke at nævne de restriktioner, der blev indført d. 7. december, og som altså potentielt kan forklare faldet i smittespredningen.

Forholdt kritikken svarer Jonas Herby til Indblik:

– Restriktionerne der blev indført 7. december var meget, meget milde. Det var primært lidt større arealkrav i butikkerne, og restriktioner på hvor meget eleverne i grundskolen blandes.

– Hvis kritikerne virkelig mener, at det var disse restriktioner, der fik smittekurven til at knække, understreger det blot min pointe om, at de efterfølgende nedlukninger var en politisk overreaktion.

Jonas Herby undrer sig også over, at det netop var restriktionerne 7. december, der angiveligt skulle virke.

– Der var gentagne stramninger i løbet af efteråret. Hvorfor var det netop 7. december, de angiveligt virkede?

– Skyldes det mon, at smitten steg så hurtigt, at befolkningen så en idé i at tilpasse deres adfærd på netop det tidspunkt?, spørger han.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.