Økonomiprofessor: Har nedlukningen haft nogen gavnlig effekt?

Coronasmitten er ved at ebbe ud, og det giver anledning til at se nærmere på effekterne af regeringens nedlukning. Økonomiprofessor Christian Bjørnskov er ikke imponeret.
Foto: Punditokraterne

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Økonomiprofessor: Har nedlukningen haft nogen gavnlig effekt?

Coronasmitten er ved at ebbe ud, og det giver anledning til at se nærmere på effekterne af regeringens nedlukning. Økonomiprofessor Christian Bjørnskov er ikke imponeret.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Selvom Danmark og Sverige har valgt vidt forskellige strategier i bekæmpelsen af coronasmitten, er dødstallene for Danmark og vores geografiske naboer i Skåne, Halland og Blekinge stort set ens.
Det får økonomiprofessor Christian Bjørnskov til at stille spørgsmål ved, om den danske strategi nu også kan tilskrives æren for, at vi trods alt er kommet nogenlunde helskindede gennem de første måneder af coronapandemien.
Christian Bjørnskov opstiller i sin blog på Punditokraterne.dk en graf, der viser de ugentlige dødstal for henholdsvis Danmark og Skåne, Halland og Blekinge (SHB) for 2018, 2019 og 2020.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7889″ img_size=”full” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af grafens røde og blå linjer fremgår det, at udviklingen i dødstallene har været stort set ens i Danmark og SHB de forgangne to år. Mere opsigtsvækkende er det til gengæld, at linjerne også følges ad for corona-året 2020, hvor de to lande valgte markant forskellige strategier.
”De to områders dødelighedsudvikling er således ens på trods af, at Danmark lukkede ned for sin økonomi fra starten af uge 11, mens Sverige holdt sin økonomi åben,” skriver Christian Bjørnskov og henviser til, at sagen også har givet anledning til Aftonbladet-artiklen ”Skåne – svensk strategi men danske dødstal”.
Nedlukningen spejler sig ikke i antallet af nyindlæggelser
Bjørnskov ser i sit indlæg også på udviklingen i antallet af nyindlæggelser efter coronaudbruddet. Af hans graf fremgår det, at antallet af indlæggelser toppede den 25. marts, hvor 94 personer blev indlagt med coronasymptomer.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7890″ img_size=”full” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Bjørnskov peger på, at de fleste studier viser, at coronaen har en inkubationstid på 7-10 dage, og at der typisk går yderligere fem dage fra symptomerne viser sig, til der sker indlæggelse.
”Sker der således en ændring i smittetryk, tager det med andre ord cirka to uger før det kan ses i data på nyindlæggelser. Det indebærer også, at en politik, der sænker smittetrykket, gradvist vil bremse stigningsraten i antallet af smittede fra dag ét, men at det først kan ses fra dag 15 i en lavere vækst i smittetrykket. Og det er her, problemet ligger for dem der argumenterer, at statsministerens nedlukning af Danmark har bremset smitteudviklingen,” skriver Christian Bjørnskov og uddyber:
”Havde nedlukningen været vigtig for smitteudviklingen, burde man have set en gradvis nedbremsning i udviklingen fra omkring den 30. marts, og absolut ikke en top på udviklingen med et jævnt efterfølgende fald næsten en uge før da. Timingen af udviklingen passer med andre ord hverken på, at nedlukningen bremsede udviklingen op, eller at den har accelereret faldet i smittetryk – der er intet, der peger på en accelereret nedbremsning i et jævnt fald.”
Med til historien hører, at Sverige samlet betragtet er verdens femtehårdest ramte land med et dødstal på 446 per million indbyggere, mens Danmark ligger på 17. pladsen med et dødstal på 100. Det er der dog flere potentielle forklaringer på, hvilket Bjørnskov selv tidligere har adresseret.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7401″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7419″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7628″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?