Opinion: Enhedslisten går Putins ærinde i Danmark

Foto: Gyldendal
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Pelle Dragsteds forsøg på at tvære Putin-sympatien af på højrefløjen er desperat og fejt, skriver Christian Vinther i dette debatindlæg.

Af Christian Vinther, kandidat i int. områdestudier

Putinisterne findes kun på højrefløjen. Det mener i hvert fald Pelle Dragsted. Og det er rigtigt, at man ikke skal bevæge sig meget rundt i kommentarspor for at støde på tilsyneladende højreorienterede tosser, der spreder Putins misinformation.

Men ved at tvære Putin-sympatien af på højrefløjen ignorerer Dragsted, at der på den yderste venstrefløj, i kraft af den til tider aggressive kritik af NATO og Vesten, findes i hvert fald ét fælles fodslag med Putin, mens visse grupper gerne anvender retorik og argumentation, der minder om den fra den russiske diktator.

Den ikke helt så uskyldige ælling

Allerede før invasionen, da russiske kampvogne var kørt i stilling langs grænsen til Ukraine, tog Mikael Hertoft, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, initiativ til en demonstration, ikke foran den russiske, men foran den amerikanske ambassade. 

Den samme Hertoft var under en uge efter invasionen ude i pressen, hvor han insisterede på, at Ukraine ikke bare var ”en lille ælling, der sidder midt i det hele og bliver overfaldet”, mens Hertoft i samme interview betvivlede, om Ukraine overhovedet er en nationalstat. Begge synspunkter, der i Vesten gavner Putins sag. Hertoft erklærede sig desuden enig med Christian Juhl, folketingsmedlem fra Enhedslisten, der blot dagen forinden havde nævnt Ukraines ”ikke-hensigtsmæssige mindretalspolitik” i et svar på, hvem der havde tændt gnisten i nærværende konflikt. 

Behovet for at bringe det russiske mindretal i spil er især kritisabelt, fordi det er samme argument, Putin anvender til at forklare sin ”militære operation”, og man må ikke glemme, hvordan argumentet om et nødlidende mindretal også blev anvendt af Hitler, da denne i 1939 invaderede Tjekkoslovakiet. 

At både Juhl og Hertoft i en dugfrisk invasion debatterer den angrebne parts ansvar er i bedste fald et tegn på ekstrem tonedøvhed. I værste fald er det et udtryk for tanker i tråd med den russiske propaganda og argumentation.

Fælles fjende

Rusland og Enhedslisten er begge modstandere af NATO. Den del har de tilfælles. Så er en fjendes fjende virkelig éns ven?

Blandt Enhedslistens byrådsmedlemmer tager alle afstand fra invasionen. Der er dog ofte et ”men”. Nogle mener f.eks., at Rusland og Putin ikke har hele skylden, mens andre udtrykker forståelse for Putins krig

I sidstnævnte eksempel erklærer EL-medlemmet sig enig med Marie Krarup, så når Dragsted (med rette!) mener, at Krarup udtrykker Putin-sympati, kan man undre sig over, at han ikke ser den samme sympati hos sin egen partikammerat.

Fordi NATO og Vesten mener, at Ukraine som et frit land har lov til at afgøre sin egen fremtid og dermed spørgsmålet om NATO-medlemsskab, opfattes NATO og Vesten i visse venstreorienterede kredse som den aggressive part. Synspunktet finder man f.eks. hos Enhedslistens Ali Abassi, men også i et læserbrev på det socialistiske medie Arbejderen. I sidstnævnte anvender skribenten Putin-retorik ved at argumentere, at Ukraine skal ”afnazificeres”. Ét ord, der sikkert ville gøre Putin ganske stolt af den danske ”kammerat”. 

I en artikel fremgår det desuden, at NATO-synspunktet finder opbakning i internationale kommunistiske og socialistiske miljøer.

Man behøver ikke udvise direkte støtte eller sympati med Putin for at gå hans ærinde, og derfor bør spørgsmålet stilles: Hvilke grupper gavner Putin mest? Dem, der har udvist beundring af hans regime, dem, der spreder hans propaganda, eller dem, der debatterer Ukraines ansvar, som insisterer på, at Rusland ikke har hele skylden, som anvender Putin-retorik, opfatter NATO som den aggressive part og vil gennemføre præcis den politik på NATO-området, som Putin ønsker? Svaret er dem alle. 

Derfor kan man også konkludere, at invasionen i Ukraine blot har fået yderfløjene til at rykke tættere på hinanden trods deres ideologiske forskelle.

Mennesker som Dragsted foragter naturligvis ovenstående konklusion. Alligevel vil jeg råde ham til at ryste fejheden af sig. For kun sådan kan han forholde sig til de individer og grupperinger i egne rækker, der går Putins ærinde.

Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?