Opinion: Hvis ikke vi vil ende i en udslettende totalkrig med Rusland, må vi væbne os med tålmodighed

This handout picture released by the State Emergency Service of Ukraine, shows firefighters extinguishing a fire in the Kharkiv regional police department building, which is said was hit by recent shelling, in Kharkiv on March 2, 2022. (Foto: AFP/Ritzau Scanpix)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

“Den her konflikt mellem øst og vest, den kommer muligvis til at vare 50 år endnu, hvis ikke vi alle sammen og vores børn skal være aske. Det er realiteten. Ligesom det var under den forrige kolde krig”, skriver radiovært og LA-kandidat Steffen Larsen i dette debatindlæg.

Af Steffen Larsen, radiovært på Den Uafhængige og kandidat for Liberal Alliance

Det er således, at enhver konflikt skal ses i forhold til en tidsramme. Det kan være svært for mange, da det er en abstrakt ting at gøre, men det er ikke desto mindre nødvendigt.

Historien viser nemlig, at tid er en afgørende faktor. Både det at handle for hurtigt og for sent er farligt. Det at tro at en varm konflikt skal vindes nu, kan medføre, at man nok vinder slaget, men taber krigen på den lange bane. Det har vi set igen og igen. Pyrrhussejren er et ægte fænomen og et, vi ikke bør kaste os beredvilligt ud i.

Derfor er jeg også involveret i et par debatter, hvor folk enten spørger mig, eller direkte (og fejlagtigt) konkluderer, at jeg nærmest er på Putins side. For jeg mener ikke, at NATO skal gå i gang med at bombe russiske mål. Det vil udvide konflikten til en total krig mellem Ruslands alliance og NATO-alliancen.

Lige nu er der en afgrænset konflikt i Ukraine.

Ukrainerne får våben, udstyr, penge, ammunition og lignende fra NATO-lande. Putin har gjort det klart, at hvis NATO griber direkte ind i konflikten, så vil det blive total krig og eventuelt nuklearkrig.

Det er der flere der tilsyneladende ikke forstår konsekvensen af. For de sidder her på internettet og skriger efter eskalation til total krig og deraf afledt nuklearødelæggelse.

En totalkrig mod Rusland vil, selv hvis den ikke er nuklear, koste millioner af liv. Den vil destruere hele generationer af unge mænd på begge sider og den vil kaste verdensøkonomien og fremtidige generationers muligheder i asken. Hvis den er nuklear, så er vores civilisation som vi kender den væk, vores liv er udslukket og vores familiers kultur, gener og fremtid for evigt kastet bort. For os alle sammen.

Derfor er enhver tanke om at denne konflikt bør vindes ved totalkrig mod Rusland et idiotisk foretagende. Vi skal naturligvis forberede os på det, hvis det er, hvad Putin giver sig i kast med mod os. NATO skal styrkes, men reelt er den konflikt, vi er i nu, en ny kold krig.

Det vil sige, at vores ambition er at udsulte den russiske stat over tid, at forhindre handel med Rusland og at ødelægge den russiske vilje til krig og imperium ved at lade dem falde teknologisk tilbage til nær middelalderen. For det nær feudale autokrati som Putin har stablet på benene, det hører hjemme i middelalderen. 

Dermed desarmerer vi truslen for reel krig og de menneskelige konsekvenser det har for Vesten vil være begrænsede, men vi sikrer også sejren på den lange bane. Så kan Putin sidde med blodige hænder og et kollapsende imperium som sit eftermæle.

Det er her, tiden kommer ind igen. Den her konflikt kan “vindes” på den korte bane, således at alle taber.

Den kan også vindes på den lange bane, således at russerne taber. Men det kræver, at vi i Vesten begynder at arbejde efter de dyder, som vi har brugt de sidste 30 år på at forkaste, men som vi har brug for mere end nogensinde før.

Vesten skal være den frie verden, også selvom det gør ondt i følelserne på nogle universitetsstuderende krænkelsesparate unger, der føler sig utrygge, når de er i nærheden af frie mennesker. For intet stort eller godt er nogensinde kommet ud af, at vi har begrænset hinanden i smålighedens krænkede navn. 

Vesten skal igen påtage sig rollen som det sted, hvor mulighederne er. Så EU må finde ud af hvad de vil, for det med begrænse, stoppe, forhindre, forbyde og alt det andet socialistiske borgeropdragelsespjank, der kommer derfra, det er fuldstændigt i opposition til det, som denne konflikt ender med at kræve af os.

Lige nu er kampene i Ukraine virkelige, der dør mennesker. Hvad udfaldet i Ukraine bliver, er svært at spå om. Russerne har stadigvæk reserver, de har stadig mest udstyr, men som tiden går, og guerillakrigen udvider sig, så vil tabene blive mere og mere tydelige. Vi kan blot forsyne Ukraine det bedste vi har lært, forsøge at holde en livline til dem kørende, og så må vi se, hvad resultatet bliver. Det er den kolde kalkule.

For den her konflikt mellem øst og vest, den kommer muligvis til at vare 50 år endnu, hvis ikke vi alle sammen og vores børn skal være aske. Det er realiteten. Ligesom det var under den forrige kolde krig.

Derudover så er der hele spillet i Kreml. Det er her, det bliver spændende, om Putin har styr på sine kort. For han lader til at have taget dele af sin egen generalstab og sine egne politiske allierede på sengen med sin krig mod Ukraine. 

Det kan betyde, at fraktioneringen i Kreml bliver et problem for Putin. Hvad der kan ske i magtens korridorer i Rusland er historisk også et interessant fænomen, for det er afgørende for Putin, at han har opbakning blandt sine normale støtter i magtens centrum. For godt nok er Putin reelt diktator, men han er det ikke alene. Han har en serie af oligarker og fraktionsledere omkring sig, der sikrer ham magten. Skulle de begynde at falde fra, så kan den her konflikt ende med at se ganske anderledes ud.

Men, vi er altså endt i et langt spil uden tydelige quick-fixes, selvom det efterspørges.

“Der er intet værdigt sted at stå i en massakre.”

Teksten har været bragt på Steffen Larsens Facebookside, men er videregivet let redigeret her på Indblik med hans tilladelse. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?