[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Over halvdelen af studenterne holder sabbatår
Mange unge mennesker venter med at tage en uddannelse, efter de har fået huerne på, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
De danske unge har ikke nødvendigvis travlt med at starte på videregående studier. Af de unge, som færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2017 og senere er begyndt at uddanne sig videre, har over halvdelen, 56 procent, haft et eller to sabbatår, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Sabbatårene kan dække over alt fra arbejde, højskole, rejser og ferier. De unge med ét sabbatår har arbejdet ca. 75 % af tiden, og de arbejder især inden for detailbranchen og børnepasning.
Der er store forskelle mellem, hvor tilbøjelige forskellige grupper af unge er til at tage sabbatår. 64 % af unge med forældre, der selv tog en videregående uddannelse, har taget sabbatår, mens det kun gjaldt for 39 % af dem, hvis forældre ikke læste videre fra grundskolen.
Derudover gælder det, at de unge er mere tilbøjelige til at tage sabbatår, jo yngre de er ved endt gymnasiel uddannelse, og at de unge indvandrere og efterkommere i højere grad fravælger sabbatår.
Se hele analysen fra Danmarks Statistik her. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5851″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7682″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8040″][/vc_column][/vc_row]