Patientforeningen om regeringens sundhedsudspil: En masse kønne ord, men mangel på valgfrihed og vilje til at lære af coronakrisen

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemøde om lancering af regeringens sundhedsreform, på Rigshospitalet i København tirsdag den 15. marts 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

“Patientrettighederne skal ikke kunne sættes ud af kraft ved en pandemilovgivning. Erfaringerne fra to år med pandemien betyder, at pandemilovgivningen skal ændres. Ikke mindst skal uafhængige eksperter ind i Epidemikommissionen. Det fravær har været følelig på kvaliteten af beslutningerne”, skriver formand for Patientforeningen, Niels Jørgen Langkilde, i dette debatindlæg, hvor han gennemgår regeringens sundhedsudspil.

Af mag.art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. medlem af Folketinget for Konservative og formand for Patientforeningen

Regeringen er langt om længe komme med et sundhedsudspil, så Folketinget kan komme i gang med at forbedre sundhedstilstanden i Danmark og give bedre og hurtigere behandlingsmuligheder.

Det indeholder alt de regeringen har gjort eller forsøgt, lidt om hvad de vil og en masse kønne ord.

Lad os tage det fra en ende.

Forebyggelse

Regeringen har set ret i at satse meget på forebyggelse. 13.000 dødsfald grundet rygning er en voldsom belastning af de pågældende patienter, deres pårørende og for samfundsøkonomien. Alkoholproblemerne med de voldsomt drikkende danske unge og ældre er bestemt blandt de store problemer, som trækker lange spor i deres og deres familiers liv og i sundhedssystemet. Ligeledes indsatsen mod blodpropper og blødninger i hjernen, antibiotikaresistens, styrkelse af børn og unges fysiske liv, fokus på kosten og overvægten. KRAM-faktorerne støttes der på denne måde fint op om. Patientforeningen ønsker det suppleres med S for Støjreduktion, S for bedre søvnkvalitet og H for mere fokus på hygiejne.

Det foreslåede arbejde for at få forebyggelsen sat i bedre system kommunalt er Patientforeningen helt med på. Der er nødvendigt med helt konkrete handleplaner i kommunerne. Men der skal være personale til det.

Decentralisering

Patientforeningen kan se, at der er fokus på decentralisering og borgernær behandling. Det er fint.

Vi er i en situation, hvor pandemien, krigen i Ukraine og de voldsomme klimaforandringer har vist, at det var en stor fejl, at et flertal i Folketinget reducerede det civile beredskab til mindre end et absolut minimum.

Patientforeningen opfordrer til at det civile beredskab og det civile forsvar medtænkes i reformen, da vi ikke kan have at det danske sundhedssystem lægges ned af fremmede magter eller ondsigtede hackere i en krise- eller krigssituation. Heller ikke et landsdækkende sygdomsudbrud eller en pandemi må stoppe samfundet.

Ventelister og personale

Der tales om at fordele læger og oprette andre former for lægehjælp. Patientforeningen mener, at det er vigtigt at se i øjnene, at vi generelt mangler sundhedspersonale. Alt fra læger, sygeplejersker til bemandingen i ambulancerne. Vel er det en del af den almindelige mangel på arbejdskraft, men det undskylder ikke for ikke at gøre noget. Vi får ikke ventelisterne ned ved at sidde med hænderne i skødet og sende raske mennesker på pension. Der skal også bemanding til nærhospitalerne og forebyggelsen.

Telemedicin, dvs. behandling og konsultation hjemme fra en pc og evt. ekstra udstyr, der kan måle hjerte, blodtryk og andet uden fremmøde, er en meget fin ide. Den skal understøttes, men vi skal huske, at vi har en række svage medborgere, som ikke magter dette. De må på ingen måder glemmes.

Ventelisterne kan nedbringes, hvis vi giver patienterne større valgfrihed. De kan vælge frit, hvis de tager til udlandet med skattekronerne, hvis man gør brug af Patientmobilitetsdirektivet. Hvorfor ikke gøre det muligt i Danmark? På den måde minimerer vi brugen af den del af sundhedssystemet, som ikke bygger på videnskab og facts. Pengene kan i stedet bruges til at udbygge det sundhedsvæsen, som bygger netop på videnskab og facts.

Flere ambulancer er fint. Men der skal være bemanding til dem. Den mangler mange steder. Hurtig hjælp er vigtig, så der skal holdes fokus på dette område.

Vagtlægerne skal der også fokus på. Her har vi et meget broget billede. Her er plads til forbedringer i flere dele af landet. Det er behandlet alt for kortfattet. Mange bliver faktisk syge efter kl. 16_00 og inden 08:00 om morgenen.

Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet

En sådan kommission kan man ikke være imod. Men husk at inddrage patienterne og deres repræsentanter sammen med de øvrige. Læger og Djøf’ere gør det ikke alene. Det må blot ikke udskyde fremskaffelsen af flere medarbejdere.

Forebyggelse og folkesundhed skal der også findes bedre rammer for. Patientforeningen har den klare holdning, at der skal være lovkrav om kommunale handleplaner på forebyggelsesområdet med inddragelse af Patientforeningerne, Ældreråd, Handicapråd og andre relevante på området, herunder ikke mindst de private plejehjem, klinikker og behandlere.

Kroniske sygdomme

Der tales godt om de kroniske sygdomme, men det er Patientforeningens erfaring, at mange har flere kroniske sygdomme. Et hovedproblem i sundhedsvæsenet for disse og andre patienter med flere sygdomme er at de bliver kastet rundt mellem afdelinger. Det problem skal der findes en løsning på.

Det frie valg

Regionerne ikke nævnt. De har ikke løftet opgaven på sundhedsområdet tilstrækkelig godt. Folketinget bliver nødt til at se på deres fremtidige virke.

Kernepunktet for Patientforeningen er styrkelsen af det frie valg for patienterne, udredningsgaranti og behandlingsgaranti samt sikring af et højt niveau.

Disse elementer er desværre ikke med på en overbevisende måde. 

Patientrettighederne skal ikke kunne sættes ud af kraft ved en pandemilovgivning. Erfaringerne fra to år med pandemien betyder, at pandemilovgivningen skal ændres. Ikke mindst skal uafhængige eksperter ind i Epidemikommissionen. Det fravær har været følelig på kvaliteten af beslutningerne.

Generelt er der ikke kommet de store løsninger med dette udspil. Værst er det, at regeringen trækker raske folk ud af arbejdsmarkedet i en tid, der skriger på arbejdskraft. Det generelt ringe arbejdsmiljø med alt for mange sygedage i sundhedsvæsenet og andre problemer på arbejdspladserne skal der tages hånd om. Der er endvidere alt for mange deltidsmedarbejdere. 

Det er tankevækkende, at det myldrede frem med ekstra fuldtidsarbejdende medarbejdere, da lønninger for test og vaccinationer blev sat rigtig højt. Vi må desværre konstatere, at der skal være en betydelig forskel på at arbejde og gå hjemme, have deltidsarbejde, være på en offentlig ordning eller modtage arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis vi skal have tilstrækkeligt med medarbejdere. 

Alle skal bestemt have det godt, men dem, der arbejder, må også godt have gode arbejdsforhold og en god løn – eller hvis Folketinget foretrækker det: Lavere skat.

Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?