Politiet gjorde intet, mens demonstranter gik amok – nu risikerer det at koste Danmark mange millioner

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

På grund af politiets manglende indgreb i en omdiskuteret stillads-hærværkssag, kommer Danmark nu for første gang nogensinde for den internationale voldgiftsret.

Af Philip Friis, philip@indblik.dk

Tilbage i december 2019 var op mod 500 stilladsarbejdere mødt op til en demonstration ved et stillads, der udviklede sig til hærværk på selvsamme stillads.

Stilladsarbejderne mente blandt andet, at stilladset var ulovligt opsat, og havde allerede ved en tidligere demonstration et par dage forinden, med blot 100 stilladsarbejdere, forsøgt at pille stilladset ned.

Den første demonstration blev dog opløst, da politiet trak deres stave, men her et par dage senere, var stilladsarbejderne mødt mere talstærke op, og gik igen i gang med at pille ved stilladset igen.

Denne gang nøjedes stilladsarbejderne dog ikke kun med at pille stilladset ned, men løsnede det i stedet, og det seksetagers høje stillads væltede ned og hamrede ind i siden af et lejlighedskompleks samt ramte ned i en varevogn samt skurvogn, hvor førstnævnte blev knust.

Hovedårsagen til demonstrationen var, som sagt, stilladset, som stilladsarbejderne mente, var ulovligt opsat.

Og ejeren af det væltede stillads, Donatas Aleksandravicius, har nu bragt Danmark for den internationale voldgiftsret.

29 år gammel traktat baner vej for krav om millionerstatning

Voldgiftsretten er en slags privat domstol, og går under navnet International Centre for Settlement of Investment Disputes (ISCID).

Og advokaten til Donatas, Rimantas Daujotas oplyser til Berlingske, at de kræver en millionerstatning af den danske stat.

Det præcise beløb ønsker Rimantas ikke at oplyse, da det er fortroligt ved voldgiftsretten.

Men det er en gammel traktat fra 1992 indgået mellem Danmark og Litauen, der muliggør den litauiske stilladsejers søgsmål.

Rimantas skriver til Berlingske i en mail:

– Vores erstatningskrav drejer sig om mangel på handling fra de danske myndigheder i at beskytte min klient og hans forretning.

Erstatningskravet, som den litauiske stilladsejer kræver, blev registreret som sag hos voldgiftsretten den 18. august i 2020, og inkluderer direkte skader (såsom ødelagt stillads og biler), følgeskader (såsom tab af fortjeneste og opsagte kontrakter) samt skader på omdømme (såsom dødstrusler og psykisk helbred), beretter Berlingske.

Juraprofessor ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, fortæller derudover, at erstatningskravet er det første af sin slags imod Danmark, og udtaler til Berlingske, at Spanien har brugt flere hundrede millioner euro på sagsomkostninger i denne type sager.

Endvidere sætter juraprofessoren spørgsmålstegn ved, hvorfor man overhovedet vælger at opretholde en aftale mellem to EU-medlemslande, og foreslår, at denne sag, giver anledning til en revurdering af behovet for traktaten.

Parterne i en erstatningssag ved den internationale voldgiftsret skal begge betale op mod en million i forskudsbetaling for at gennemføre sagen.

Men advokaten for den litauiske stilladsejer forklarer yderligere til Berlingske, at de har rigeligt med beviser på, at de danske myndigheder på trods af tidligt kendskab til angrebene på hans klient ikke gjorde noget for at beskytte ham.

Men han kan ikke udtale sig specifikt om, hvilke myndigheder, det drejer sig om.

[adning id="17957"]

Fik du læst?