Politiet vandt over pressefotografen i Højesteret

Pressefotograf brød loven, i og med at han ikke ville flytte sig på politiets ordre. Det har Højesteret nu fastslået, efter byret og landsret havde dømt forskelligt.   
Foto: Leif Jørgensen (Creative Commons)

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Politiet vandt over pressefotograf i Højesteret

Pressefotograf brød loven, i og med at han ikke ville flytte sig på politiets ordre. Det har Højesteret nu fastslået, efter byret og landsret havde dømt forskelligt.   
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
En principiel sag er – formentlig – sluttet 1. oktober ved Højesteret, da fotografen Morten Brandborg blev dømt for sit arbejde ved en trafikulykke på Bornholm i 2017, hvor han fotograferede for Ekstra Bladet og Bornholm.nu og ikke ville følge et krav om at gå uden for et afspærret område. Sagen er vigtig, fordi den forholder sig til grænserne for pressens arbejde.
Brandborg blev først frifundet i byretten, men efterfølgende dømt i landsretten for ikke at have flyttet sig, da myndighederne bad ham om det. Nu har landets øverste domstol slået fast, at han er skyldig og skal betale en bøde på 3.000 kroner for at have overtrådt beredskabsloven.
Dommen i Højesteret blødte dog op på Østre Landsrets afgørelse. Af juridisk-tekniske grunde kunne Højesteret kun dømme Brandborg for at afvise politiets krav, ikke redningsfolkenes. Han skal heller ikke betale sagens omkostninger, primært begrundet i ”sagens principielle karakter”. Men siden der trods alt faldt dom over fotografen, er sagen overordnet set et nederlag, der vækker skuffelse i Journalistforbundet. Herfra havde man bakket op om en frifindelse:
”At være til stede på en ulykkesplads handler ikke om at jagte sensationelle billeder af tilskadekomne, men om at afdække og dokumentere, hvordan vores beredskab fungerer og hvilke konsekvenser trafikken har på mennesker,” udtaler formand Tine Johansen via forbundets hjemmeside.
Juridisk var det centralt for Højesteret at finde ud af, om landsrettens bødestraf var i strid med Menneskeretskonventionens artikel 10, der handler om ytringsfrihed. Højesteret nåede frem til, at ja, Brandborg var som fotojournalist blevet begrænset efter artikel 10. Men i lyset af situationen på stedet, hvor et trafikoffer var i kritisk tilstand, var det stadig legitimt at kræve, han skulle gå uden for afspærringer.
Oprindelig var anklageren gået efter, at Morten Brandborg skulle dømmes efter straffeloven og dermed få en fængselsdom for at hindre myndighedernes arbejde. Den anklage blev dog skudt ned af by- og landsretten og blev ikke aktuel for Højesteret.
Her kan du læse hele Højesterets dom.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4770″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7408″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9744″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?