Idéen møder bl.a. kritik for at være i strid med den grundlovssikrede ytringsfrihed.
Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk
Politiforbundet ønsker at indføre et nyt afstandskrav, der indebærer, at borgere kan blive straffet, hvis de filmer politibetjente i auktion – med mindre man filmer ”på passende afstand”.
Hvad der er en ”passende afstand” er dog ikke yderligere defineret.
Forbundet har nemlig ikke sat et bestemt antal meter på det ønskede afstandskrav men siger, at det afhænger af typen af politiopgaver.
Også selvom episoden finder sted i det offentlige rum, mener forbundet at borgerne skal kunne straffes for det, oplyser Berlingske.
Forbundets idé møder kritik af juraeksperter, der mener, at forbundets ønske er ”betænkeligt” og i strid med den grundlovssikrede ytringsfrihed.
– Jeg synes, at det er betænkeligt at gennemføre Politiforbundets idé.
– Grundlæggende bygger en stor del af befolkningens tillid til politiet vel på, at vi tror på, at betjentene opfører sig ordentligt. Og derfor er det vigtigt, når betjente ikke opfører sig ordentligt, at man har dokumentation for det, så det kan få konsekvenser.
Sådan lyder det fra Jørgen Albæk Nielsen, som er professor emeritus i jura ved Aarhus Universitet.
– Det er vigtigt – også for at bevare den meget høje tillid, befolkningen har til dansk politi – at befolkningen ikke får den opfattelse, at politiet prøver at dække over noget, tilføjer han.
Tidligere har Københavns Politi udtrykt, at de finder det i orden at optage deres arbejde fra 20 meters afstand.
– I mange situationer vil det jo være rimeligt og fornuftigt, at man optager, selvom man står tæt på. Hvis man ser en politibetjent tæske løs på en demonstrant, skulle man så fjerne sig for eksempel 20 meter, før man måtte begynde at optage det? Det ville ikke rigtig give nogen mening, siger Jørgen Albæk Jensen.
Et brud på ytringsfriheden
Den tidligere juraprofessor vurderer, at politiforbundets idé vil medføre en indskrænkning af ytringsfriheden, som især optræder i borgernes begrænsede adgang til at dele optagelserne.
– Enhver indskrænkning af ytringsfriheden bør give anledning til, at man løfter øjenbrynene og tænker sig godt om. Og der er jo tale om en eller anden form for indskrænkning af ytringsfriheden her. Her skal man passe på.
Samtidig mener Jørgen Albæk Jensen, at der i selve afstandskravet også ligger en indskrænkning af ytringsfriheden, eftersom det i visse tilfælde vil give borgeren forringede klagemuligheder, når borgeren ikke vil kunne dokumentere eventuelle overgreb fra politiets side.
Frederik Waage der er professor mso og ekspert i forfatningsret ved Syddansk Universitet tilslutter sig kritikken og mener også, at politiforbundet bør være ”meget varsom med at begrænse borgernes rettigheder” til at filme og dele optagelser på nettet.
– Sagen om politiets fjernelse af flag fra en demonstrant og mere internationalt George Floyd-sagen viser, at videodokumentation kan være ganske afgørende, når myndighedsfejl skal påpeges af borgerne, lyder det fra Frederik Waage.
Samtidig forklarer han, at selv hvis politiforbundet lykkedes med at indføre afstandskravet, vil ytringsfriheden veje tungere.
– Grundlovens paragraf 77 om ytringsfrihed vil efter omstændighederne betyde, at borgeren på trods af en eventuel lovbestemmelse ikke kan straffes for at filme for eksempel en politiforretning, der sker i strid med politiloven.
– Her vil en afvejning mellem hensynet til ytringsfrihed og hensynet til politiet typisk falde ud til fordel for offentligheden, lyder det fra Frederik Waage.
Han forklarer, at der er hjælp at hente i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions regler om ytringsfrihed for borgere, der filmer politiet i færd med at foretage sig ulovlige eller kontroversielle handlinger.
Indblik har for nyligt beskrevet to sager, hvor optagelser af politiet har affødt beskyldninger om magtmisbrug.
Kan du lide, hvad du læser?
Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.