Politisk chef: Denne opsigtsvækkende udmelding fra regeringen tyder på, at en folkeafstemning om forsvarsbeholdet er på vej

Statsminister Mette Frederiksen er for tiden på besøgsturné blandt europæiske kolleger. Her ses hun under et fælles pressemøde med Spaniens premierminister Pedro Sanchez, den 21. februar 2022. (Foto: Paul White/AP/Ritzau Scanpix)

Meget tyder nu på, at danskerne inden årets udgang skal til stemmeurnerne og træffe beslutning om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller bibeholdes, skriver politisk faglig chef i NORDIC Dialogue, Preben Bonnén, i dette debatindlæg.

Af Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC Dialogue

Den 31. januar 2022 fremlagde regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen – flankeret af udenrigsminister Jeppe Kofod og daværende forsvarsminister Trine Bramsen – Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

På pressemødet gjorde statsministeren meget ud af at fremhæve vigtigheden af få Danmark placeret i inderkredsen af FN, NATO og EU. Hvad angår sidstnævnte, påpegede hun at EU ”… skal tage et større ansvar for vores egen sikkerhed. For vores egen skyld og for NATO’s skyld. EU skal kunne mere selv. Vi skal være mere uafhængige”, som hun udtrykte det.

Meget nye og overraskende toner fra en regering, som siden sin tiltræden har optrådt både afvisende og konfliktsky når det netop handler om EU i almindelighed og Danmarks deltagelse i udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik i særdeleshed. 

Måske er det også derfor, at Mette Frederiksen var den sidste nordiske statsminister i rækken, som blev inviteret i audiens hos den nytiltrådte tyske forbundskansler Olaf Scholz.

Tilbage i juli 2019 lod den dengang nytiltrådte forsvarsminister Trine Bramsen forstå under et interview i Paris på Bastilledagen, at hun ikke fandt en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet hverken aktuel eller relevant, hvilket udenrigsminister Jeppe Kofod ligeledes bekræftede til Dagbladet Politiken kort tid efter.

Anderledes forholdt det sig årene forinden, hvor Socialdemokratiet med Jeppe Kofod i Europa-Parlamentet og daværende forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen i spidsen ville have en folkeafstemning og bebrejdede den daværende regering og Venstres daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen for ikke at have forståelse for vigtigheden af at få Danmark involveret og engageret i det fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde.

Udmeldingen fra pressemødet på Marienborg kan dog vanskelig tolkes meget anderledes end at danskerne inden årets udgang skal til stemmeurnerne og træffe beslutning om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller bibeholdes. Andet udfald vil unægtelig få statsministeren og hendes regering til at fremstå helt og aldeles utroværdig.

Det er ikke fordi, at Danmark har opgivet NATO. Som Mette Frederiksen understregede det, så er NATO og USA ”… garanten for Danmarks sikkerhed. Sådan har det været i mange år, og sådan er det også i dag”, som det blev udtrykt.

Ingen tvivl om, at USA gennem tiderne har spillet en vital rolle i alliancens levetid, men derfor er amerikanerne ikke noget hverken Danmark eller andre medlemslande fremadrettet skal tage for givet.

Af samme årsag vil det være en fejl af dimensioner, at et lille land som Danmark deponerer sin sikkerhed ene og alene hos USA, ikke mindst med henvisning til den voksende protektionisme blandt amerikanerne og flytning af fokus fra Europa og Mellemøsten til Kina og Sydøstasien.

Såfremt man vil løse Europas udfordringer i fremtiden, kræver det europæiske løsninger. Uanset om præsidenten i USA hedder Barack Obama, Donald Trump eller Joe Biden, er den amerikanske villighed til at engagere sig udenfor egne interesseområder nedadgående. 

Det nuværende amerikanske engagement (eller mangel på samme) i forhold til konflikten mellem Ukraine og Rusland er endnu en indikation herpå, selvom man fra USA og NATO selvsagt har en anden fremstilling.

Kendsgerningen er nemlig, at USA ikke har ønske om at involvere sig yderligere i krisen udover den hårde retorik og symbolpolitik med beskedne amerikanske militære bidrag i en række især østeuropæiske lande.

Hvis Danmark derfor ikke skal stå i samme situation som i tiden efter Anden Verdenskrig, er det ovenud vigtigt at man fra dansk side involverer og engagerer sig i opbygningen af den nye europæiske sikkerheds- og forsvarsarkitektur. 

Efter Danmarks fejlslagne neutralitetspolitik med den tyske besættelse af landet 9. april 1940, fæstnede den daværende danske regering sin lid til, at det nyoprettede FN ville blive hjørnestenen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Medlemskabet af FN blev således fejlagtigt eller naivt fremstillet som et opgør med neutralitetspolitikken. 

I dag er omstændighederne nogle andre, men ikke desto mindre er dilemmaet det samme. Hvor Danmark tidligere troede, at medlemskabet af FN var tilstrækkeligt, tror selvsamme Danmark i dag, at medlemskabet af NATO alene vil være fyldestgørende.

Fremlæggelsen af regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi må være at betragte som en erkendelse af de nye omstændigheder, og et led (blandt flere) i forberedelserne til en kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?