Politisk chef: Derfor bør vi gøre det sværere for nye partier at stille op til Folketinget

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Der skal stilles strammere krav til partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg, skriver Preben Bonnén fra NORDIC Dialogue i dette debatindlæg.

Af Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue

Valgretsalderen, som i dag ligger på 18 år, har regelmæssigt været debatteret blandt de politiske partier, herunder hvorvidt denne skulle sænkes til det fyldte 16 år, og således få de unge mere involveret og engageret i politik. Sidst valgretsalderen blev ændret, var den 19. september 1978, hvor denne på daværende tidspunkt var fastlagt på det fyldte 21 år.

Også spærregrænsen har været underkastet flere justeringer, og blev senest ændret i 1961, hvor det blev besluttet at et parti skulle opnå mindst et enkelt kredsmandat i to ud af tre hovedområder omfattende Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland eller mindst 2 procent af de afgivne antal gyldige stemmer på landsplan.

Hvorvidt endnu en regulering af spærregrænsen kan forventes, skal være usagt, ikke desto mindre har denne været diskuteret flere gange siden sidste ændring, senest i 2019, hvor et borgerforslag blev fremlagt med forslag om at hæve spærregrænsen til 5 procent. Bevæggrundene er at de mange små partier får for meget indflydelse deres beskedne størrelse taget i betragtning.

Manglende krav til partier for opstilling til Folketinget

Modsat valgretsalderen og spærregrænsen har der ikke fundet hverken overvejelser eller debat af nævneværdig karakter sted om hvorvidt kravene om opstillingen af nye partier til Folketinget bør ændres. 

Forudsætningen for alle nye partier, som har planer om at lade sig opstille til folketingsvalg, er at få indsamlet 20.182 vælgererklæringer. Forinden skal de nye partier dog på forhånd have fået godkendt partinavn af det uafhængige valgnævn. 

Når denne godkendelse har fundet sted, vil partierne kunne påbegynde indsamlingen af de nødvendige vælgererklæringer inden for en periode på tre år, som er den berammede frist for Valgnævnets godkendelse.

Efter indsamlingen af det nødvendige antal vælgererklæringer skal de nye partier anmelde sig for Social- og indenrigsministeriet med henblik på opstilling til næste valg. Såfremt vælgererklæringerne kan godkendes af Social- og Indenrigsministeriet, vil de nye partier være valgbare og finde på stemmesedlen.

Nye partier uden politik eller partiprogram

Stadig flere nye partier har indsamlet eller er ved at indsamle vælgererklæringer med henblik på at kunne stille op til folketinget næste valgperiode, og listen over nydannede partier bliver stadig længere.

Seneste valgbare parti er Moderaterne, stiftet af tidligere statsminister og partiformand for Venstre Lars Løkke Rasmussen. Partiet Frie grønne, partiet Hard Line (tidligere partiet Stram Kurs) og partiet Klaus Riskær Pedersen er i gang med indsamlingen af de nødvendige vælgererklæringer.

Kendetegnende for de omtalte partier er, at disse kun har et eller meget få politikker og intet partiprogram. Hvor partiprogrammet for nogle af de nye partier er under udarbejdelse, har andre partier valgt ikke at have noget partiprogram eller politikker.

Veganerpartiet har for sit vedkommende kun fokus på dyrevelfærd og den grønne omstilling, og således ikke nogen mening eller holdning til eksempelvis udenrigspolitik, forsvarspolitik, socialpolitik eller velfærdspolitik m.fl.

Hvor Veganerpartiet trods alt har nogle få men meget specifikke politiske mærkesager, forholder det sig anderledes for Moderaterne som ikke nogen politik overhovedet og derfor heller ikke noget partiprogram. 

Ny Alliance som (skræk)eksempel

Samme billede var at konstatere i 2007 ved dannelsen og opstillingen af partiet Ny Alliance (i dag Liberal Alliance), som ligeledes lod sig opstille ved valget for to valgperioder siden, og som i meningsmålingerne blev indrømmet 16 mandater.

Partiet Ny Alliance blev stemt ind i Folketinget med blot fire mandater. Bevæggrundene for det beskedne valg trods de gode meningsmålinger, skyldes med sandsynlighed de manglende politikker og partiprogram om samme.

Partiprogrammet blev udarbejdet løbende op til og under valget, og jo mere klart og tydeligt det blev for vælgerne hvad Ny Alliance ville arbejde for, desto færre tilhængere i vælgerskaren.

Behovet for ændring af gældende præmis

Den nuværende præmis for opstilling af nye partier til folketingsvalg forudsætter blot indsamling af 20.182 vælgererklæringer. Dog er det vurderingen, at denne præmis ikke bør stå alene og at kravet for at blive opstillingsberettiget bør strammes op.

Udover vælgererklæringer bør der over for alle nye partier stilles krav om, at disse på forhånd har fået udarbejdet et foreløbigt og fyldestgørende partiprogram, og ikke efterfølgende eller løbende, som det oftest har været tilfældet.

At partiprogrammet skal være fyldestgørende betyder, at dette skal rumme mere end blot et politikområde, men politikker på alle politikområder, som er repræsenteret ved udvalg i Folketinget.

Styrkelse af demokratiet

Opstilling af krav om partiprogram, vil ikke på nogen måde underminere demokratiet. Tværtimod er det opfattelsen, at et sådant krav vil bidrage til respekt for netop demokratiet, ligesom det handler det om at give vælgerne et reelt valg.

Uden et partiprogram vil vælgerne ikke på forhånd kunne få eller danne sig et reelt indtryk af hvad og hvem man stemmer på til folketingsvalg, hvilket blev tydeligt med partiet Ny Alliance, som mistede vælgeropbakning jo tættere man kom på færdiggørelsen af sit partiprogram,

Endelig er det vurderingen, at kravet om substans og partiprogram vil kunne imødegå den voksende politikerlede i samfundet. Med andre ord, at danne og opstille et nyt parti må og skal betragtes som en seriøs opgave, og det forpligter.

Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.