[vc_row][vc_column][vc_column_text]Den socialdemokratiske regering vil tilbyde alle voksne danskere en vaccine mod covid-19. Men det er ikke nødvendigvis en god idé, lyder det fra epidemilogiprofessor Christine Stabell Benn, der peger på en alternativ vej frem.
Af Nina Marie Waage, nina@indblik.net
Efter regeringens vaccinekalender er det planen, alle voksne danskere skal tilbydes en vaccine mod covid-19 inden juli 2021. Ifølge Sundhedsministeriet er der dog ”desværre enkelte grupper, som ikke kan blive vaccineret, fordi vaccinerne ikke er godkendte til dem. Det er fx gravide, ammende og børn”.  
Men blandt eksperter er der ikke enighed om at covid-19 vaccinen nødvendigvis bør gives til alle voksne. 
Christine Stabell Benn er professor i epidemiologi og global sundhed ved Syddansk Universitet. Hun støtter uforbeholdent at alle personer i risikogruppen tilbydes en vaccine, men hun savner en diskussion om hvorvidt det er nødvendigt og ønskværdigt at give vaccinationen til alle danskere. 
Det siger hun i et indslag på TV2 News fra december 2020, som har cirkuleret meget på sociale medier siden da. 
Siden december har offentlighedens opmærksomheden været stift rettet mod både en engelsk og en sydafrikansk mutation af virussen. Men Christine Stabell Benn mener fortsat det bør bero på nærmere overvejelser, om alle grupper, der er godkendt til en vaccination, også bør vaccineres.  
– Jeg mener fortsat, at vi skal se vaccinen an før vi lægger os fast på en strategi om at vaccinere alle, af de samme grunde, som jeg nævner i indslaget, skriver Christine Stabell Benn til Indblik.net.
Professor: følg en influenza-strategi
Om covid-19 siger Christine Stabell Benn til TV2 News, at vi har at gøre med en sygdom som rammer meget aldersspecifikt og meget specielle sårbare grupper i vores samfund, mens størstedelen af befolkningen faktisk kan få sygdommen uden at de lider skade af den. 
Hun foreslår, at der anlægges ”en form for influenzalignende strategi, hvor vi vaccinerer de sårbare som vi gør med influenza til de +65-årige og de kroniske syge”, men hvor resten af befolkningen ikke vaccineres. 
Når først de ældre og sårbare er blevet vaccineret mener Christine Stabell Benn at samfundet kan åbnes helt op igen. 
Mange ubekendte
Christine Stabell Benn understreger, at det ikke er uden risici at tage en ny vaccine: 
– De her vacciner er udviklet hurtigt. Vi ved ikke noget om deres langtidsbivirkninger og de er heller ikke undersøgt for deres effekter på det generelle immunforsvar osv. Så der er mange ubekendte endnu, siger hun. 
Hun finder det uacceptabelt, at der overhovedet er nogen form for bivirkninger hvis man vaccinerer en ung person som ikke har nogen personlig gevinst eller fordel ved at lade sig vaccinere. 
Derudover fortæller hun, at der er mange ubekendte faktorer om hvor længe vaccinen giver beskyttelse.  
Hendes forslag til strategi er at vi starter med at vaccinere de sårbare og derefter ”lige klapper hesten og ser hvordan det går og lærer noget mere om vaccinen og også noget mere om sygdommen og senfølger osv.” 
Derefter kan der ifølge forskeren tages en beslutning om, hvorvidt der overhovedet er et behov for at vaccinere videre, når risikogruppen er beskyttet. Hun siger at der helt automatisk kommer til at gå rigtig lang tid før vi har den viden. 
Christine Stabell Benn fortæller om Pandemrix-vaccinen mod svineinfluezaen i 2009, og hvordan det er den form for bivirkninger man for eksempel kan frygte ved covid-19 vaccinen.
– På den lange bane så kom der nogle langtidsbivirkninger ud af vaccinen i form af narkolepsi som er en sjælden, men alvorlig og invaliderende neurologisk lidelse, som man fik flere hundrede tilfælde af i Sverige og Finland, hvor man havde vaccineret alle. 
Ifølge professoren var der kun et enkelt tilfælde i Danmark associeret med vaccinen fordi man havde en konservativ holdning om ikke at vaccinere alle. Den tidligere sundhedsminister Jacob Axel Nielsen har i et nyligt interview i Altinget fortalt om hvordan Danmark i modsætning andre lande valgte en forsigtig strategi i forhold til vaccination mod svineinfluenza.
Det gør ikke noget at sygdommen er i samfundet  
I forhold til at opnå flokimmunitet er det ifølge Christine Stabell Benn slet ikke et problem at alle ikke vaccineres. Der er nemlig to måder man kan opnå flokimmunitet, forklarer hun. 
Det er ved at man bliver vaccineret eller ved at man bliver syg. Og gradvist vil flere og flere have fået sygdommen og udvikle immunitet. 
– Så længe vi har beskyttet de som kan blive alvorligt syge hvis de bliver smittede, så gør det ikke noget for mig at se at sygdommen er i samfundet. Og vi ved fra langt de fleste infektioner at man faktisk får en bedre og mere langvarig immunitet af at få selve sygdommen end man får af at få vaccinen. 
Hun påpeger at hun ikke kan sige om det også er tilfældet med covid-19, men det er en mulighed, mener hun.
Der er kommet et narrativ om at det er asocialt ikke at blive vaccineret
Som man kan læse i denne artikel, der netop er bragt i Indblik er 9 ud af 10 danskere villige til at lade sig vaccinere. Den begejstring forholder Christine Stabell Benn sig kritisk til. 
– Vi har fået et narrativ hvor det ligesom bliver taget som en selvfølge at alle skal vaccineres og hvor det også næsten bliver betragtet som en smule asocialt, hvis man siger, at det har jeg egentlig ikke lyst til, siger hun. 
Der er ifølge Sundhedsstyrelsen cirka tre måneder til de første personer, der ikke er frontpersonale og ikke er i risikogruppen, tilbydes vaccination. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]