Q&A med Dina Raabjerg – Det Konservative Folkeparti

Dina Raabjerg er ordfører for energi og forsyning i det parti, der nu vil indføre muligheden for, at kernekraft kan benyttes. Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti siden marts 2024, hvor hun efterfulgte Søren Pape Poulsen. Har en baggrund som økonom fra Aalborg Universitet og erfaring fra både offentlig og privat sektor, herunder som økonomichef og leder i IT-branchen. Lokalt har Dina Raabjerg været byrådsmedlem i Ikast-Brande Kommune siden 2022.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

 

Hvad er din indgangsvinkel til energispørgsmålet?

Flere vindmøller, solceller (og biogasanlæg) er planlagte både på land og på vand. Men landboere ønsker ikke flere anlæg som naboer, mens byboere typisk mener, at udbygning bør ske på landet. Vestjylland bærer i dag størstedelen af byrden med grøn energi på land, mens andre slipper let. Vi politikere skal sikre en fordeling, så både land og by tager ansvar for den grønne omstilling og får del i gevinsterne.

Derudover mener jeg, at ovenstående har vist sig ikke at kunne stå alene, da disse hovedsageligt er volatile energikilder.

Kernekraft kan være en måde at sikre vedvarende CO2 fri energi.

Nu er det er jo ikke politikere på Christiansborg, der dikterer, at grøn energi skal komme fra Vestjylland – hvad vil Konservative gøre ved det?

Mekanismen er, at der er mest land i Jylland og kommuner giver landmænd lov til at sælge deres jord, hvorefter der opføres vind og solcelle-parker. På et tidspunkt får lokalbefolkningen nok, fordi man gerne vil bevare natur og udsigt. Det er der regler for, som følges.

Lad os vende os mod kernekraft: I 1985 traf Folketinget en beslutning om, at kernekraft skulle være forbudt i Danmark, hvorfor synes du nu, at den beslutning skal ændres?”

Ser man på det totale mix af energi, er det ikke tilstrækkeligt bare at bygge flere vindmøller og forsyne flere marker med solceller. Kravet til mere energi øges betydeligt fremover. Kunstig intelligens vil kræve utroligt meget elektrisk energi og en måde at få en stabil energistruktur på – tæt ved datacentre – kunne være kernekraft.

Danmark har haft en stærk folkelig og politisk modstand mod kernekraft siden 1970’erne. Hvordan mener du, at denne historiske modstand skal vægtes i forhold til de nuværende energiforsyningsudfordringer?

Først og fremmest mener jeg, at det gamle forbud skal ophæves, så må man tage fat i de tilknyttede udfordringer bagefter.

Kernekraft forbindes ofte med sikkerhedsrisici og problemer med affaldshåndtering. Hvilke teknologiske fremskridt ser du som nødvendige for, at kernekraft kan blive en realistisk mulighed i Danmark?

Jeg mener, at man er et andet sted i dag med de nye typer af kernekraft. Hvis vi får hævet forbuddet og tillader at lade kernekraft indgå i planlægningen, kunne det være de nye typer af kernekraft med høj sikkerhed, vi vælger at tage i brug.

[adning id="17957"]

Fik du læst?