[vc_row][vc_column][vc_column_text]En rapport fra Sundhedsstyrelsen giver et indblik i, hvad det betyder for befolkningens helbred, når sundhedsfaglige eksperter og myndigheder skaber skræmmebilleder om f.eks. coronavirus.
Af Simon Riedel
Etikken halter i forhold til borgerne, når sundhedsfaglige personer og medier igen og igen melder ud om nye mutationer for coronavirus og nye tal for smitsomhed, antal smittede, dødstal og lignende.
Det er en praksis, som set fra et etisk lægefagligt synspunkt er kritisabel, kan man kan læse ud af rapporten ’Etik i forebyggelse og sundhedsfremme’, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2009.
Rapportens forord har rubrikken ’Kan forebyggelse og sundhedsfremme skade ved at bidrage til sygeliggørelse, stigmatisering og medikalisering?’ Og under overskriften ’Bekymringsskabelse’, beskrives det, hvordan menneskers livskvalitet og mentale helbred ikke har gavn af, når lægefaglige autoriteter rutter med sandheden:
– Visse forebyggende indsatser kan gøre personer nervøse og usikre ved at gøre opmærksom på risici. Nogle kampagner fungerer primært ved at skræmme, fx tv-spots om faren ved alkohol i forhold til blodpropper, hvor bekymringsskabelse er et tilsigtet virkemiddel … At give folk dårlig samvittighed kan være en form for skade. sygeliggørelse, patientgørelse, stigmatisering og medikalisering, kan man læse i rapporten.
En anden skadelig konsekvens af forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser er “sygeliggørelse”, kan man læse i rapporten:
– Sygeliggørelse adskiller sig fra bekymringsskabelse. Hvor bekymring er en følelse af usikkerhed, der kan være dårlig for personen i sig selv, består sygeliggørelse i en selvopfattelse af at være syg. Sygeliggørelse er umiddelbart problematisk, hvis opfattelsen af at være syg er fejlagtig eller overdreven. Værre er det dog, hvis selve opfattelsen af at være syg direkte skader personen.
Læs selv den fulde rapport her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]