Redaktør: Mette Frederiksen er tvunget i defensiven – her er, hvad det kan betyde

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Statsminister Mette Frederiksen var tvunget i defensiven under gårsdagens partilederdebat. Og det kan få stor politisk betydning, lyder det fra politisk redaktør.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net  
– Det var en usædvanlig defensiv statsminister, vi så i debatten i aften, som var under stor beskydning fra højrefløjen. Hun talte konflikterne ned under hele debatten – en strategi, man bruger, når man godt ved, at man ikke har gode kort på hånden.
Sådan lyder ordene fra Politikens politiske redaktør Anders Bæksgaard i et interview med egen avis som reaktion på torsdags partilederdebat i anledning af årsdagen for nedlukningen af Danmark.
– Det er få gange det seneste år, at vi har set en statsminister, som godt selv ved, at hun er i defensiven, tilføjer han.
Anders Bæksgaard bemærker, at mens Mette Frederiksen var tvunget i defensiven, var særligt Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen angrebslysten på en måde, som ikke tidligere er set.
F.eks. formåede Ellemann i debatten om genåbningen af skolerne at udkonkurrere Mette Frederiksen, der ellers kalder sig “børnenes statsminister”, og få hende til at fremstå som skurken, mens han og den øvrige opposition står på børnenes side.
– Det er jo en omvendt verden, fordi de røde partier i høj grad har været vant til at være dem, der stod børnene tættest, mens de blå primært interesserede sig for de private virksomheder og skattelettelser, siger Anders Bæksgaard til Politiken.
Den politiske redaktør mener, at der på baggrund af partilederdebatten er lagt op til en bred politisk aftale om genåbning, hvor oppositionen får mere at skulle have sagt end hidtil.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?