Regeringen vil forbyde brugen af svært-nedbrydelige sprøjtemidler som blandt andet Roundup visse steder, fordi det kan sive ned i grundvandet og forurene drikkevandet.

Hvert år bruges der tusindvis af kilo sprøjtemidler for at holde ukrudt og uønskede planter nede. Men hverken kommuner eller private må fremover bruge sprøjtemidler på terrasser, indkørsler, fortove, veje og parkeringsarealer.

– Vi vil gerne passe godt på det vand, vi drikker fra vandhanen, så det også er der til de kommende generationer.

– Vi vil gerne forbyde visse sprøjtemider på offentlige og private arealer, hvor der er en større risiko for, at det ender i vores vandmiljø, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Roundup, der indeholder det aktive stof glyfosat, er verdens mest brugte sprøjtemiddel. Glyfosat frygtes at være kræftfremkaldende.

Forslaget skal vedtages af Folketinget, og derfor er det uvist, hvornår det vil træde i kraft, men det vil formentlig være fra 2023 grundet EU-krav til en overgangsperiode.

Forbuddet har politisk været længe undervejs og er målrettet de arealer, hvor der er en særlig risiko for, at sprøjtemidler kan sive ned i grundvandet. Det gælder altså ikke overalt.

– Vi har fokuseret på de steder, hvor risikoen er størst, og det er den, hvor det øverste jordlag er gravet væk, siger Lea Wermelin.

Under de udvalgte arealer er det øverste jordlag gravet væk, og derfor er der en særlig risiko for, at sprøjtemidler kan sive ned i grundvandet, hvis de bliver brugt netop der.

En ny rapport fra Miljøstyrelsen viser, at der stadig sprøjtes med glyfosat på offentlige arealer, selv om forbruget er faldende.

Rapporten viser, at forbruget på offentlige arealer samlet set er faldet med 18 procent fra 2016 til 2020.

Forslaget er en del af regeringens udspil fra maj om den grønne omstilling i større byer.

Der har været et borgerforslag om at forbyde ukrudtsmidler, og regeringen havde det som valgløfte inden valget.

Beslutningen glæder præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

– Vi har som samfund en forpligtelse til at passe på vores grundvand og natur, og vi ved, at sprøjtegifte udgør en trussel. Derfor er det også det eneste rigtige, at regeringen nu vil forbyde privat og offentlig brug af sprøjtegifte, siger hun i en meddelelse.

Forbuddet løser ikke hovedudfordringen med nedsivning af sprøjtegifte til grundvandet fra for eksempel landbruget, påpeger hun.

Da landmændene benytter midlet i stor stil, er spørgsmålet, hvor meget regeringens forslag nytter. Lea Wermelin varsler, at regeringen også vil se på den del og mener, at dette forslag vil have en effekt.

– Det vil batte noget, for i mange år har vi set, at kommunerne bruger mindre af de kradse midler, men det bliver stadig brugt, siger Lea Wermelin.

Naturfredningsforeningen håber desuden på et sprøjteforbud, hvor grundvandet dannes. Ministeren varsler en kortlægning.

Ni lande i EU stemte i 2017 imod, at stoffet fortsat skulle være lovligt at benytte. Blandt de lande var Belgien, Cypern og Grækenland. Danmark stemte for.

Et agentur under Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har vurderet, at stoffet sandsynligvis kan fremkalde kræft.

Men der er ifølge danske forskere ikke videnskabelige beviser på det.

Selskabet bag har udbetalt mange milliarder af kroner i forligsaftaler med personer, der har beskyldt midlet for at give dem kræft.

/ritzau/