Regeringen på vej med ny lov: Sådan skal sociale medier tvinges til at fjerne indhold

Sociale medier skal tvinges til at fjerne ulovligt indhold
Foto: Unsplash

Et nyt lovforslag skal tvinge sociale medier som eksempelvis Facebook, Snapchat og YouTube til at fjerne ulovlige billeder og videoer inden for 24 timer.

Det siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) til DR.

– Vi har set alt for mange eksempler på unge piger eller helt almindelige borgere, som oplever, at der bliver delt ulovligt indhold omkring dem på de sociale medier, hvor der ikke er nogen, der tager ansvaret for at få det fjernet igen. Sådan skal det ikke være i Danmark.

– Derfor skal vi have en lov, der nu sikrer, at vi som samfund tager ansvaret, når techgiganterne ikke gør det, siger Kollerup til DR.

Er der tvivl om, hvorvidt indholdet er ulovligt, skal det fjernes inden for syv dage, mens sagen undersøges.

I Tyskland og flere andre lande har man indført lignende love. Disse har dog ofte i praksis ført til overdreven censur, som rammer bredere end tiltænkt.

Den tyske lov ved navn NetzDG har mødt hård kritik fra menneskerettighedsorganisationer, herunder Human Rights Watch.

Indblik arbejder på en kommentar fra regeringen.

[adning id="17957"]

Fik du læst?