Regeringens embedsmænd indrømmer

Ny skat på banker rammer lavtlønnede mest

Af Astrid Ellemo

Den nye Arne-pension, som giver ældre ret til tidligere tilbagetrækning, skal finansieres af en særskat på finansielle virksomheder. Det har Folketinget netop vedtaget. Den nuværende selskabsskattesats på 22 pct. bliver hævet for finansielle selskaber til næste år 25,2 pct. og 26 pct. i 2024. I forvejen er tre finansielle virksomheder blandt de ti største skatteydere i Danmark.

Men selvom den socialdemokratiske regering har lanceret skatten som en måde at straffe de finansielle virksomheder for deres rolle i finanskrisen, viser det sig nu, at skatten rammer de lavtlønnede mest.

I et svar til Folketinget indrømmer skatteminister Jeppe Bruus, at ”hvis den forhøjede selskabsskat alternativt overvæltes i højere forbrugerpriser, vil det belaste husholdningerne nogenlunde bredt fordelt over indkomstfordelingen, men vil dog belaste husholdningerne nederst i indkomstfordelingen – herunder HK-familietypen – hårdere grundet en højere forbrugskvote”. (https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L161/spm/27/svar/1887395/2581197.pdf)

Det vækker ærgrelse hos Brancheorganisationen Forsikring & Pension.

”Vi står med den højeste inflation i 40 år, så det sidste, der er brug for lige nu, er en særskat, som risikerer at øge prisen yderligere på så grundlæggende og vigtige ydelser som forsikring og opsparing til alderdommen”, siger adm. direktør Kent Damsgaard, fra Brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Han peger på, at skatteministeren i et svar til Folketinget har bekræftet, at skatten relativt set vil ramme de lavest lønnede hårdest, hvis den nye skat overvæltes på prisen på forsikringer.

”Regeringens egne regnestykker viser, at effekten desværre vil vende den tunge ende nedad. Efter vores opfattelse er det et ærgerligt politisk selvmål”, siger Kent Damsgaard. (https://www.fogp.dk/nyheder/saerskat-paa-tryghed-er-et-politisk-selvmaal/)

Den nye skat føjer sig til rækken af initiativer fra regeringen, der medvirker til at øge uligheden og begrænse væksten.

Socialdemokratiets skatteordfører Troels Ravn er imidlertid ikke til at rokke. For nu er skatten kædet intimt sammen med den såkaldte Arne-pension, som var Socialdemokratiets løfte til de vælgere, der gerne ville på pension tidligere end den officielle folkepensionsalder – uden at spare op til det. Pensionen er opkaldt efter en bryggeriarbejder ved navn Arne Juhl, som var frontfigur i Socialdemokratiets kampagne.

”Staten gav bankerne en håndsrækning under finanskrisen, kan man pege på, og så kan man sige, at det så også er rimeligt, at bankerne nu yder deres samfundsbidrag, sådan at Arne og de andre, der har slidt i hårde job og betalt til velfærdssamfundet i mange år, kan få ret til en tidlig pension,” forklarede Socialdemokratiets skatteordfører Troels Ravn i forbindelse med Folketingets behandling af særskatten. (https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L161/BEH1-94/forhandling.htm).

Den udlægning kunne Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen ikke genkende: ”Vi tog os naturligvis godt betalt for i Folketinget, da der blev stillet de her bankpakker til rådighed, og at det faktisk blev en milliardoverskudsforretning for staten – bare lige for at mane den myte i jorden.” De såkaldte bankpakker var struktureret sådan, at de levedygtige banker skulle betale regningen for de fallerede. På den måde kom sektoren selv til at betale regningen. Eller rettere: De veldrevne banker kom til at betale for de dårligt drevne, plus et gebyr til staten.

Troels Ravns brug af begrebet ”samfundsbidrag” om den nye skat fik Liberal Alliances Ole Birk Olesen til at dissekere Socialdemokratiets retorik om den nye særskat. ”Jamen hvad er det for noget mærkeligt noget at sige, at de ikke yder deres samfundsbidrag allerede?” erklærede Ole Birk Olesen. ”De betaler jo skat, ligesom andre virksomheder gør, og hvis det handler om, hvor stort et overskud de har haft, så har medicinalvarevirksomhederne i Danmark da større overskud end det, som bankerne har, men det er måske ikke egnet til at blive dæmoniseret af socialdemokratiske politikere.”

Socialdemokratiets skatteordfører Troels Ravn ville ikke forholde sig til embedsmændenes udsagn om, at den nye særskat i sidste ende rammer de lavestlønnede relativt mest: ”Nu kunne man jo håbe på, at den skulle bæres af ejerne af den finansielle sektor. Det kunne vi jo håbe anstændigvis ville ske, og at det ikke overvæltes på stigende gebyrer. Det er i hvert fald en holdning, som jeg har,” sagde Troels Ravn.

Den socialdemokratiske skatteordfører havde øjensynlig glemt, hvordan Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen i starten ad corona-pandemien erklærede, at ”håb ikke er en strategi”.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) kom sin ordfører til hjælp i sidste del af debatten og skød kraftigt igen mod de borgerlige partiers kritik. ”Jeg har hørt, at I har repeteret Finans Danmarks tal på 1.400 kr., som er et tal, der forudsætter, at alle penge, hver eneste krone, bliver overvæltet direkte.” Det betvivlede skatteministeren, som mente, at det nok bliver et miks af forskellige ting. ”Altså noget i forhold til lønninger, noget i forhold til ejere og formentlig også noget i forhold til kunderne,” indrømmede Jeppe Bruus, som henviste til, at utilfredse kunder bare kunne finde en anden bank. ”Der lever vi jo i et samfund, hvor vi har konkurrence, også i den finansielle sektor,” erklærede skatteministeren, som gled let en over, at alle banker og finansielle institutioner bliver ramt af den nye særskat, og at konkurrence mellem bankerne derfor ikke gør nogen forskel.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?