Retssikkerhed – Kammeradvokaten – en dyr og problematisk model, som kun Danmark benytter…

Politisk har man i årevis forsøgt at bryde Kammeradvokatens monopol på at løse opgaver for den offentlige sektor. Lovgivningsmæssigt er alt på plads, men i praksis er der intet sket, for alle offentlige myndigheder og institutioner antager nærmest pr. automatik altid advokatfirmaet Poul Schmith til at løse alle deres advokatopgaver.
Hør artikel

Kammeradvokaten er Advokatfirmaet Poul Schmith. Det var og er et 100 % privat ejet advokatfirma med partnere som alle de andre. Oprindeligt var det et mindre/mellemstort og højtspecialiseret advokatfirma, der løste komplekse advokatopgaver for staten. Gennem de sidste 20 år har det, baseret på sin faktiske monopolstatus, vokset sig til at være landets største advokatfirma, der i hovedtræk kun har staten og andre offentlige myndigheder som kunder. Nu forsøger det dog at bevæge sig ud på andre områder som eksempelvis M&A (konsolidering af virksomheder), hvilket i sig selv giver retssikkerhedsmæssige problemer, da de samtidig er rådgiver for myndighederne på området.

Kammeradvokaten er involveret som rådgiver på alle niveauer og i alle myndigheder i alle former for sager. De fører tæt på 100 % af alle sager for myndighederne, de indsættes af myndighederne som kuratorer og likvidatorer i private virksomheder, der skal afvikles. Det er også Kammeradvokaten, der hyres hver gang, der skal undersøges, om der kan rejses ansvar overfor embedsmænd i centraladministrationen.

Stort set ingen offentligt ansatte stiller spørgsmålstegn ved en juridisk vurdering fra Kammeradvokaten, heller ikke dommere, der som bekendt næsten alle rekrutteres fra Justitsministeriet eller anklagemyndigheden. Sådan er myndighedskulturen blevet, og sådan har det været længe. Dette er i sig selv et retssikkerhedsmæssigt problem, da Advokatfirmaet Poul Schmith og dets medarbejdere ofte har meget store personlige økonomiske interesser i de beslutninger, der bliver truffet på baggrund af deres egen rådgivning.

Der er mange hundrede millioner, hvis ikke det har passeret en mia., der tilfalder firmaet i offentlige opgaver hvert år uden nogen reel form for konkurrenceudsættelse og det totalt uden konsekvenser, hvis rådgivningen, der leveres, viser sig at være dårlig.

Alene for Skat er det mere end 450 mio. kr. om året. Nu, hvor der også køres sager om udbytterefusion, er det helt sikkert noget mere, for der er sat flere mia. kr. af i forsøget på at inddrive blot nogle af de midler, Skat har udbetalt til folk, der ikke var berettiget til dem.

Hvis Kammeradvokaten har rådgivet en myndighed til, at en sag bør føres, så bliver den ført! Hvis myndigheden beslutter at føre sagen, så ved Kammeradvokaten, at netop de bliver hyret til at føre den. Kammeradvokaten får sit ofte enorme honorar uanset, om sagen vindes eller tabes. Sådan en incitamentsstruktur er ikke sund!

Når Kammeradvokatens medarbejdere indsættes i private virksomheders ledelser som kuratorer i konkurser eller likvidatorer i andre afviklinger, så er det samme firma samtidig juridisk rådgiver for alle myndighederne, der skal kontrollere og føre tilsyn med de samme virksomheder – eksempelvis Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, ministeriet mv. Dette betyder, at der reelt ikke er et fungerende tilsyn med, hvad Kammeradvokatens medarbejdere foretager sig i disse virksomheders ledelser mht. honorarer, regnskabsaflæggelse, valg af revisorer og overholdelse af anden lovgivning. Sådan en incitamentsstruktur er ikke sund!

Hvem rådgav Skat om at fortsætte udbetalingerne af udbytterefusion til svindlere trods mange advarsler? Hvem havde rådgivet Skat til at kontrollere det forkerte – nemlig hvem der havde ejet aktien? – og ikke det korrekte – altså hvem der havde modtaget udbyttet? Jeg antager, at det var Kammeradvokaten, for det er det advokatfirma, som Skat altid benytter.

Hvem har anbefalet, at Skat nu fører sager i udlandet for at få blot nogle af pengene tilbage? Hvem får del i de mia., der er sat af til at føre disse sager? Det gør Kammeradvokaten!

Hvem har anbefalet Skat at sagsøge sin nærmeste store konkurrent Advokatfirmaet Bech-Bruun med et erstatningskrav på 1,2 mia.? Hvem har tabt sagen med et brag i første instans og alligevel anbefalet at anke den? Hvem fører ankesagen? Hvem får et kæmpehonorar uanset udfaldet? Det gør Kammeradvokaten!

Hvem anbefalede Skat at fortsætte udbetalinger af moms til svindlere i Peer Kølendorf-sagen? Hvem anbefalede herefter Skat at anlægge en erstatningssag mod Peer Kølendorf, som ikke havde deltaget i svindlen, men havde hjulpet Skat med at opklare den? Og det for at forsøge at kradse pengene ind igen, som var tabt pga egen dårlig rådgivning? Hvem førte sagen og tabte den med et brag i første instans? Hvem anbefalede Skat at anke sagen og tabte den igen med et brag i anden instans? Hvem endte trods dette forløb med at gå derfra med et honorar på omkring 25 mio. kr.  Hvem havde opført sig så unfair og uetisk, at Peer Kølendorf så sig nødsaget til at få trykt en bog til alle Folketingets medlemmer og oprette hjemmesiden www.unfairmodpart.dk for at gøre befolkningen opmærksom på, hvordan det er at have statens faste advokat som modpart? Det gjorde Kammeradvokaten ovenikøbet ved Kammeradvokatens bestyrelsesformand!

Sidste år brugte staten flere penge på Kammeradvokaten end nogensinde før. Mere end 600 mio. kr. og dette beløb udgør langt fra det hele. Indtægter fra rådgivning og sagsførelse for statslige selskaber som Finansiel Stabilitet er ikke talt med. Det store trecifrede mio. beløb, der tjenes på de opgaver, hvor myndighederne indsætter Kammeradvokaten som kuratorer er ikke med. Husk her at staten som oftest også er en af de største kreditorer i boerne, som mere eller mindre konsekvent tømmes helt af advokathonorarerne uden, at der bliver noget tilbage til staten og de andre kreditorer.

Kammeradvokaten forsvarer sig altid med, at de har forhandlet en god timepris med staten, og at deres timepris er lavere end deres konkurrenter. Det er også rigtigt. Det, de glemmer at få med er, at der ikke er nogen, der forholder sig til, hvor mange timer de bruger på hver sag. Hvor andre advokatfirmaer møder op med en advokat, så møder Kammeradvokaten med både 3 og 4 medarbejdere! Det er vel også forklaringen på, at forholdet mellem menige ansatte og partnere, der får andel i overskuddet, er markant anderledes hos Kammeradvokaten end hos alle andre, og hvorfor deres toppartnere tjener markant mere end deres kollegaer i de andre store advokatfirmaer.

Mon ikke Skat eksempelvis kunne ansætte sit eget hold af interne advokater til at føre sine egne skattesager for de omkring 450 mio., som Skat bruger på Kammeradvokaten hvert år?

Mon ikke det var sundt, hvis det nogen gange var et andet advokatfirma end den faste samarbejdspartner, der skulle vurdere, om der kunne rejses tjenstligt ansvar mod embedsmænd i centraladministrationen. Konklusionerne var mildest talt påfaldende i Britta Nielsen-sagen om svindlen i Socialministeriet.

Ingen andre lande har sådan en Kammeradvokatordning, og de klarer sig glimrende uden! Den udgør i sig selv både et økonomisk og retssikkerhedsmæssigt problem.

Kilder
www.unfairmodpart.dk
Økonomi
https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Advokater/article13920566.ece
Anke Bech-Bruun
https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Advokater/article14082459.ece
Udbyttesagerne
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-05-05-skat-moeder-haard-kritik-for-brug-af-milliarder-i-udbyttesagen-det-giver-ingenv

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?