Rigsret mod Mette Frederiksen nedstemt: Se her, hvordan partierne stemte

Emil Helms/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Socialdemokratiets ordfører var “målløs” over særligt ét partis støtte til en rigsretssag mod statsminister Mette Frederiksen.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net 

Borgerforslaget “Mette Frederiksen for en rigsretssag nu” blev i dag førstebehandlet af Folketinget, mens mange frustrerede borgere demonstrerede højlydt ude foran Christiansborg.

Forslaget, der kræver statsminister Mette Frederiksen (S) stillet for en rigsret hurtigst muligt for sin rolle i den grundlovsstridige nedslagtning af alle danske mink, blev nedstemt i folketingssalen.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet og støttepartierne Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre stemte imod. 

De forsvarede sig alle med, at der nu er ved at blive nedsat en granskningskommission, som skal undersøge den ulovlige minkordre og også forsøge at placere ansvaret blandt de implicerede ministre m.v.

En samlet rød front ville afvente kommissionen, omend Socialdemokratiet ikke ville svare på, om de kunne finde på at ofre Mette Frederiksen, hvis konklusionen blev, at der er grundlag for en rigsretssag mod hende.

På den anden side støttede Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige forslaget om at stille Mette Frederiksen for en rigsret – også før kommissionen er klar med sine konklusioner.[/vc_column_text][vc_column_text]
[/vc_column_text][vc_column_text]Særligt det faktum, at Venstre støttede forslaget, fik en hel række af socialdemokrater, bl.a. retsordfører Jeppe Bruus, op i det røde felt.

Bruus var således “målløs” over Venstres støtte til en rigsret mod statsministeren, lød det i folketingssalen.

– Vi har ikke lovet at beskytte statsministeren. Vi vil forfølge denne sag til den bitre ende, lød modsvaret fra Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen.

Han blev bl.a. bakket op af Konservatives grundlovsordfører Mai Mercado, der udtalte at hun var “overbevist om, at der er sket et lovbrud” i minkskandalen, ligesom at Liberal Alliances Ole Birk Olesen påpegede, at den i ulovlige ordre i sidste ende var Mette Frederiksens beslutning og ansvar, og at hun derfor skulle for en rigsret nu.

Borgerforslaget “Mette Frederiksen for en rigsretssag nu” er stillet på initiativ af Bente Dahl Pedersen og opnåede på få uger i januar de nødvendige 50.000 støtter, så forslaget skal behandles i Folketinget.

Forslaget er nu sendt videre til Folketingets udvalg, hvor partierne f.eks. kan indkalde Mette Frederiksen i samråd.

Efter udvalgsbehandlingen kommer forslaget til anden og sidste behandling i Folketinget.

Her bliver der først stemt om eventuelle ændringsforslag og derefter om forslagets endelige vedtagelse eller forkastelse.[/vc_column_text][vc_column_text el_class=”fact-box” css=”.vc_custom_1619116760306{margin-top: 40px !important;margin-bottom: 40px !important;padding-top: 4% !important;padding-right: 4% !important;padding-bottom: 4% !important;padding-left: 4% !important;background-color: #ffce00 !important;}”]

Sådan stemte partierne til forslaget om en rigsret mod Mette Frederiksen:

Disse partier stemte for forslaget:

  • Venstre
  • Dansk Folkeparti
  • Det Konservative Folkeparti
  • Nye Borgerlige
  • Liberal Alliance

Disse partier stemte imod forslaget:

  • Socialdemokratiet
  • Socialistisk Folkeparti
  • Enhedslisten
  • Radikale Venstre

 

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.