Rusland skruer bissen på: “Dette er vores land”

Rusland skruer bissen på: Arktis er vores land
Foto: Remy Steinegger/World Economic Forum

Arktis er “vores territorium, dette er vores land”, siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, på et pressemøde i Moskva.

Ordene falder forud for et møde i Arktisk Råd i Reykjavik med deltagelse af blandt andre Lavrov, USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, og deres danske kollega, Jeppe Kofod (S).

– Det har stået fuldstændig klart for alle i lang tid, at dette er vores territorium, dette er vores land, siger Lavrov om Arktis.

– Vi er ansvarlige for at sikre, at vores arktiske kyst er sikker, føjer han til.

Han advarer forud for mødet i Arktisk Råd Vesten mod at skære dele ud af Arktis og gøre dem til deres egne.

– Lad mig igen understrege: Dette er vores land og vores farvande.

Mødet i Arktisk Råd finder sted i den islandske hovedstad onsdag og torsdag.

USA’s udenrigsminister kom mandag til København for at mødes med den danske regering og de øvrige parter i det danske rigsfællesskab. Situationen i Arktis var øverst på dagsordenen.

Medlemmerne af Arktisk råd er landene, der grænser op til Arktis. Heriblandt er Rusland.

/ritzau/

[adning id="17957"]

Fik du læst?