Så kommer DSB’s specialstyrker for renere tog

En tidligere minister siger, at der stinker af pis, når man bruger DSB. Nu sætter DSB specialholdet ind. Nu skal der for alvor gøres rent i togene. Lars Abild kommenterer.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Billede fra DSB-reklame bragt i Berlingske.[/vc_column_text][vc_single_image image=”11125″ img_size=”1020×436″][vc_column_text]

Så kommer DSB’s specialstyrker for renere tog

En tidligere minister siger, at der stinker af pis, når man bruger DSB. Nu sætter DSB specialholdet ind. Nu skal der for alvor gøres rent i togene. Lars Abild kommenterer.
 Af Lars Abild, redaktion@indblik.net 
Flemming Jensen er topboss i DSB – er mand med fart på. Tidligere jagerpilot i cockpittet på F-16-fly med en tophastighed på 2.376 km/t. Jensen ved, hvad der skal til, når tingene skal gå rigtig stærkt. Et øje på hver finger – styr på fremdrift, udvikling og kritik bliver med lynets hast omdannet til resultater.
Derfor har han angiveligt følt det lidt som en møgspand, der flød ud over hans skrivebord, da mangeårig topsocialdemokrat Henrik Sass Larsen, i dag topchef for kapitalfonde i Danmark, Aktive Ejere, sidst i oktober gav sin mening til kende om DSB med knap 7.000 ansatte.
Hovedstadens offentlige urinal
Den tidligere erhvervs- og vækstminister skrev i Altinget: ”Når man rejser med DSB, bliver man mødt af forfald, elendighed og en statsgaranteret duft af urin. Er der mon nogen på Christiansborg, der er enige?”
Og han fortsatte med voldsomt travle Nørreport Station: ”For hernede vil man blive mødt af en umiskendelig odør af urin. Uanset hvor man stiller sig på perronen – og uanset tidspunkt – lever stationen op til sit ry som “Det offentlige urinal”. Han konstaterede: ”Stiger man ind i S-toget, vil indtrykket først og fremmest være opgivenhed.”
Rolig, Sass Larsen – fremtiden tegner lys
Men over for mavesure Larsen vil Jensen være handlingens mand. Forleden indrykkede han en stor annonce i Berlingske: ”Vi passer på hinanden,” stod der i et funklende rødt hjerte. Forklaring: ”Ekstra rengøring undervejs på din rejse.” Fokus for DSB er – ”hygiejne”. Sådan griber man rengøring og Covid-19 an.
DSB sender nyhedsbreve ud. I seneste kan man deltage i lodtrækning til Tivoli-billetter. Og DSB spurgte i samme moment: ”Har du mødt vores særlige rengøringshold? Vi vil gerne passe særligt godt på dig i denne tid. Derfor har vi ansat et ekstra hold til at gøre rent i togene og på stationerne …” Og den specialhær, Jensen, har sat i felten, er på – og hold nu fast – 22 nyansatte.
187 mio. passager kørte med DSB i 2019. Noget af en opgave for DSB, hvis du skal være så heldig at møde ’The Elite Cleaning Team’. Måske DSB skal ringe til et mellemstort rengøringsfirma. Hvad er resultaterne normalt af 22 ansattes arbejde på landsplan? De skal naturligvis som andre holde deres ferier, kan få en sygedag eller måske nogle måneder på barsel. Ikke alle kan være i gang 24/7.
Men Sass Larsen har fået en julegave på forskud. Hvor vil det være ærgerligt, hvis han vil have den byttet.
Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7538″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7895″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9860″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?