Sådan gør vi hjemmeplejen bedre – med eller uden stjerner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Stefan Agger, lektor og politisk aktiv i Liberal Alliance
Min partifælle Ole Birk Olesen har foreslået et slags ratingsystem af offentligt ansatte i plejesektoren i Københavns Kommune.
Jeg synes ikke forslaget rammer helt plet, men der er flere ting ved det, jeg rigtig godt kan lide:
For det første, at det forsøger at give borgeren mere magt i relationen mellem borger og den offentlige sektor. Der har været en del sager fremme, der har illustreret at borgeren, særligt de gamle og svage, som det står nu, kan være helt magtesløse i den relation.
For det andet, at det forsøger at stille sig alene på borgerens side, hvor de fleste andre partier enten forsøger at lade som om der ingen interessekonflikt findes i relationen mellem borger og off. sektor, eller helt entydigt stiller sig på offentligt ansattes side. Der er brug for et parti der repræsenterer borgerne helt entydigt.
For det tredje, at det forsøger at fremme en fornemmelse af at være til for borgerens skyld, hos de ansatte i den offentlige sektor. Min erfaring gennem ca. 17 års ansættelse i den selvsamme sektor i både børnehaver, fritidshjem, ministerium og et gymnasium er, at der findes en del offentligt ansatte der godt kunne have brug for det. 
Og endeligt synes jeg personligt, at der er for lidt sammenhæng mellem løn, og så indsats og evner i den offentlige sektor. Det er en væsentlig anledning til megen dårlig ledelse, at den eneste måde man kan få mere i løn på, er ved at blive leder.
Problemerne med forslaget er således ikke de bagvedliggende politiske principper, men måske mere på metodesiden:
Man kan forestille sig, at nogle af de medarbejdere der leverer dårlig service, gør det fordi de arbejder et sted, hvor der enten ikke er ressourcer eller en ordentlig ledelse til at sikre arbejdets udførsel.
Man kan også forestille sig mere eller mindre uretfærdige bedømmelser af plejepersonale, baseret f.eks. på modstand mod at få besøg af en plejer med mørkere hud og fremmed accent, eller andet der kunne skabe utilfredshed, selv om plejen har været god og menneskelig.
Jeg er dog af den overbevisning at det vil være muligt at løse ovenstående problemer, men stadig bevare de politiske principper: Måske skal bedømmelsen af den service man har modtaget ikke gå på den enkelte medarbejder, men i stedet bare bedømme den leverede service. 
På den måde kan man måske sprede ansvaret lidt bredere ud til hele organisationen, samtidig med, at en opmærksom ledelse vil være i stand til at belønne de medarbejdere der altid leverer godt. Det ville kun være fair.

Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?