Sammenbrud for retsstatsprincippet i Danmark?

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol meddelte 9. oktober, at Iraktortur-sagen bliver optaget til realitetsbehandling. Hermed risikerer Højesterets frifindelse af Danmark for ansvar i denne tortursag at blive underkendt. Sker dette, vil det være at ligne med et juridisk sammenbrud for retsstatsprincippet i Danmark.
Hør artikel

Resumé af Iraktortur-sagen

Iraktortur-sagen vedrører de 23 irakere (alm. tomatbønder) fra Basra-området i Irak, som blev taget til fange ved Green Desert operationen om morgenen 25. nov. 2004, ligesom deres hjem i tilknytning hertil blev ransaget. Dansk militær medvirkede.

Indledningsvist skal bemærkes, at Forsvarsministeriet – og dermed Danmark – vedvarende har forsøgt at undgå, at denne sag kom for en dansk domstol. Såvel økonomiske og juridiske stopklodser som løgnagtige påstande er blevet brugt.

Forsvarsministeriet krævede således, at de irakiske torturofre skulle stille sikkerhed for modpartens advokatomkostninger, dvs. for Kammeradvokatens omkostninger. Østre Landsret tilsluttede sig dette i en række afgørelser i 2012-13. Dette blev dog afvist af Højesteret 17. sep. 2013.

Forsvarsministeriets har endvidere brugt løgnagtige påstande. Dette, at en offentlig myndighed gør dette – endog i en retssag, var desuden den afgørende årsag til, at jeg involverede mig bl.a. som formand for Støtteforeningen for Irakiske Torturofre.

Forsvarsministeriet benægtede nemlig, at fangeoverdragelsen 25. nov. 2004 blev filmet. Kun ved en modig indsats fra den tidligere næstkommanderende i Green Desert operationen, oberstløjtnant Anders Kærgaard, er det via en videooptagelse fra fangeoverdragelsen kommet frem, at Forsvarsministeriet tyede til løgn. Videooptagelsen viste i øvrigt, at der var endnu et kamera involveret. Dette undlod Forsvarsministeriet i første omgang også at gøre opmærksom på. Anmodning om optagelser herfra blev besvaret med, at der ikke længere fandtes optagelser herfra. Jeg håber, at man kan tro på dette trods forhistorien.

For at gennemføre en retssag for de irakiske torturofre var det nødvendigt at opnå ret til fri proces, idet de naturligvis ikke kunne afholde de omkostninger, der er forbundet med en omfattende retssag i Danmark, som det i givet fald ville blive. Efter 5 gange at have givet afslag (3 gange ved Civilstyrelsen og 2 gange ved Procesbevillingsnævnet) bevilligede Procesbevillingsnævnet 17. september 2015 fri proces.

Forsvarsministeriet fremsatte herefter et krav om, at sagerne skulle afvises som forældede, men tabte dette, da Østre Landsret i august 2016 bestemte, at sagerne kunne fortsætte. Forsvarsministeriet undlod at indbringe dette for Højesteret. Dette var ikke mærkeligt. Det mærkelig var, at Forsvarsministeriet med støtte af Kammeradvokaten fremsatte et forældelseskrav, idet forældelse ikke kan påberåbes i tortursager i henhold til FN-konventionen om tortur.

Den mundtlige hovedforhandling af sagerne ved Østre Landsret blev herefter indledt 7. november 2017 efter et forberedende retsmøde 9. nov. 2015.

Østre Landsret afsagde dom 15. juni 2018, hvor 18 af de 23 iraktorturofre blev tilkendt en erstatning på 30.000 kr., da dansk militær vidste eller burde have vidst, at mishandling og nedværdigende behandling, dvs. tortur, var almindelig, når de irakiske sikkerhedsstyrker i Basra-området tog over.

Forsvarsministeriet ankede umiddelbart Østre Landsrets afgørelse til Højesteret, idet denne afgørelse efter Forsvarsministeriets opfattelse ville umuliggøre dansk militærs deltagelse i fremtidige militære operationer i udlandet, hvis Danmark kunne blive medansvarlig for handlinger begået af samarbejdspartnere. Det skal i tilknytning hertil anføres, at det i tortursager er medskyld, hvis man kendte eller burde kende til risikoen herfor.

Højesteret frikendte i sin afgørelse 31. maj 2022 Forsvarsministeriet for medansvar, idet det blev lagt til grund, at Danmark ikke havde jurisdiktion i Basraområdet, ligesom erstatningen til de 18 torturofre blev annulleret, idet Højesteret ikke mente, at dansk militær vidste eller burde have vidst, at tortur var almindelig, når de irakiske sikkerhedsstyrker tog over.

Forsvaret for de irakiske torturofre reagerede på den uventede frikendelse af Forsvarsministeriet ved at klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 9. oktober 2023 anmodede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)sagens parter om at besvare 5 spørgsmål i tilknytning til, at domstolen kan sættes.

Hvor alvorlig dette er, med evt. brud på Menneskerettighedskonventionen, for den danske stat, der ellers hylder retsstatsprincipper og især bekæmpelse af tortur, fremgår af, at EMD afviser mellem 90 og 95 pct. af alle klager over nationale domstoles afgørelser.

Alvoren understreges af de fem spørgsmål (her oversat fra engelsk af artiklens forfatter), som sagens parter er blev pålagt at svare på, hvis der ikke blev indgået forlig. Det er afvist af regeringen. Derfor skal Forsvarsministeriet svare på disse fem spørgsmål med frist til 3. april 2024. Herefter skal advokaterne for de irakiske torturofre også svare på disse spørgsmål, hvorfor de kan inddrage Forsvarsministeriets besvarelse:

Spørgsmål 1

Kan Danmark være fritaget (ikke have jurisdiktion), blot fordi handlingen finder sted uden for Danmarks grænser?

Er det i overensstemmelse med dansk retspraksis, at dansk militær under militære operationer skal håndhæve Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Danmark er medunderskriver af?

Spørgsmål 2

Er Danmark ansvarlig for tortur samt anden inhuman og nedværdigende behandling, som fandt sted i tilknytning til tilfangetagelse, afhøring og overgivelse til den Irakiske Basra Shia-milits?

Spørgsmål 3 og 5

Har retssagen, der fandt sted i årene fra 2011-2022, været ført efter de standarder, som Danmark må overholde i relation til torturofres evne til at overvære og deltage i deres civile sag?

Blev standarder i relation til retfærdig, effektiv og fair behandling respekteret, da Østre Landsret og Højesteret behandlede og afgjorde disse sager, som forløb over 11 år?

Er Civilstyrelsens nægtelse af fri proces i årene 2012-2015 et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Spørgsmål 4

Er kravene til en effektiv og en inden for en rimelig tidsfrist afsluttet domstolsprøvelse blevet overholdt, især i relation til de 11 år som er forløbet siden den indledende domstolsprøvelse til Højesteret frikendte Forsvarsministeriet i maj 2022?

Hvordan ender sagen ved EMD?:

Jeg er ikke jurist, men når jeg læser disse spørgsmål kombineret med, at EMD afviser mellem 90 og 95 pct. af alle klager over nationale domstoles afgørelser, må jeg konkludere, at et nederlag til Forsvarsministeriet og dermed Danmark synes meget sandsynlig. Et nederlag ved EMD i en tortursag vil især være ekstra forsmædelig for Danmark.

Danmark har – i hvert indtil relativt for nylig – været foregangsland i torturbekæmpelse. De to vigtigste og største civile organisationer til bekæmpelse af tortur, RCT (stiftet i 1981) og IRCT (stiftet i 1985) med over 150 medlemsorganisationer over hele verden har danske rødder med læge Inge Genefke som den helt centrale figur og iværksætter.

Det fremgår eksplicit af FN’s torturkonvention, i artikel 3, at ingen stat må overgive en person eller personer til en anden stat, hvor der er risiko for torturudøvelse. Og det var helt oplagt tilfældet ved Green Desert operationen, hvor sunnier blev overgivet til en shia-milits, der var berygtet for torturudøvelse.

Efter nedlæggelsen af Irak-kommissionen i 2015, som af den daværende Venstre-regering, med Lars Løkke Rasmussen som statsminister, blev begrundet med, at vores krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan samt tilfangetagelse af civile var tilstrækkeligt oplyst, er det EMD, der kommer til at bedømme, om Danmark har et medansvar for tortur, fordi militæret vidste eller burde vide, at tortur var sandsynlig, når sunnier blev overdraget til shia-militsen i Basra. Derfor har sagen også umiddelbar politisk betydning.

[adning id="17957"]

Fik du læst?