Se klippet: Her lyver Mette Frederiksen

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]En nylig ekspertrapport afslører, at statsminister Mette Frederiksen løj, da hun lukkede Danmark ned i marts sidste år.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Da statsminister Mette Frederiksen (S) tilbage i marts sidste år lukkede Danmark ned på et alvorstungt pressemøde, påstod hun, at nedlukningen skete på “myndighedernes anbefaling”.
– Vi skal sætte ind, hvor det virker. Der, hvor smitten spredes mest. Og det er, hvor mennesker forsamler sig. Der hvor mange mennesker er samlet, daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, aktivitetstilbud, arrangementer, kollektiv trafik. Og derfor er det myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet på de områder i en periode, lød det fra statsminister Mette Frederiksen på pressemødet den 11. marts 2020.
Og netop den udtalelse er blevet genstand for heftig debat efter udgivelsen i sidste uge af den uvildige ekspertrapport “Håndteringen af covid-19 i foråret 2020”.
I rapporten konkluderes det nemlig, at ingen myndigheder anbefalede Mette Frederiksens vidtgående nedlukning, selvom hun påstod dette på pressemødet.
Med andre ord: statsministeren løj for den danske befolkning.
Den sidste uge har flere oppositionspolitikere – måske mest markant Konservatives Rasmus Jarlov – været ude med hård kritik af Mette Frederiksen, mens hun selv har undgået kritiske interviews og i stedet arrangeret en række ikke-relaterede livestreams på sine Facebook- og Instagram-profiler.
Dog er flere af Mette Frederiksens partikammerater gået til forsvar for deres formand, bl.a. ministrene Jeppe Kofod og Astrid Krag. De siger, at der er begået “fejl” i coronahåndteringen, men nægter ligesom Mette Frederiksen at indrømme nogen løgn.
Jeppe Kofod kalder kritikken af Mette Frederiksen for “mudderkastning” og opfordrer til at få “ordentligheden og samfundssindet” tilbage i debatten.
Således er der meget delte holdninger til Mette Frederiksens omdiskuterede og løgnagtige udtalelse på pressemødet den 11. marts 2020.
Se med herunder og vurder selv, hvad du mener.[/vc_column_text][vc_video link=”https://youtu.be/IenqHBVtqUs?t=240″ title=”Mette Frederiksen lukker Danmark ned på “myndighedernes anbefaling, 11. marts 2020″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?