Tænketanken CEPOS har opgjort genmemsnitsindkomsten for 275 forskellige videregående uddannelser. I denne artikel kan du se, hvilke af uddannelserne, der sikrer dig den højeste løn.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Når der skal vælges uddannelse, er indkomstmulighederne ved de forskellige uddannelsesmuligheder en del af overvejelserne for mange.
Er du i tvivl, og ønsker du at følge pengene – eller er du blot helt almindeligt interesseret – kommer tænketanken CEPOS nu med en opgørelse over gennemsnits- og medianindkomsten for 275 forskellige videregående uddannelser.
Indblik bringer her den fulde opgørelse, der bl.a. viser, at topscoreren er aktuaruddannelsen, dvs. forsikringsmatematik.
Aktuarer tjener i gennemsnit 1.299.000 kroner om året.
Indkomsterne er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre, det vil sige på baggrund af faktiske indkomster fra ”rigtige” personer med de pågældende uddannelser.
I opgørelsen af indkomsten af de 275 lange videregående uddannelser medregnes løn, indkomst til selvstændige, aktie- og renteindkomst samt overførselsindkomster som dagpenge og børnecheck.
Der er også angivet gennemsnitlig anciennitet for uddannelserne. Dvs. hvor mange år personerne i gennemsnit har været færdiguddannet.
En ”ung” uddannelse med f.eks. 2 års gennemsnitlig anciennitet vil nærmest automatisk have en lav løn. De er medtaget i opgørelsen, så bl.a. unge kan få den information, der er tilgængelig om uddannelsen.
– Der er stor forskel på, hvad forskellige uddannelsesgrupper i gennemsnit tjener. Nr. 1 på listen er aktuar-uddannelsen, dvs. forsikringsmatematik. De har i gennemsnit en indkomst på 1.299.000 kroner årligt. Civilingeniører med fokus på virksomhedsdrift ligger nr. 2 med en indkomst på 1.131.000 kroner.
– De revisorer, der har taget cand.merc.aud. uddannelsen på handelshøjskolen ligger nr. 3 på listen med en indkomst på 1.122.000 kroner På 4. og 5. pladsen har man national-økonomer med en gennemsnitsindkomst på ca. 1.100.000 kroner. De kendte uddannelser medicin og jura kommer ind på 6. og 9. pladsen med en indkomst på godt 1 million kroner i gennemsnit, lyder det fra CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Han peger på, at der er klare fællestræk mellem de uddannelser, der sikrer den højeste indkomst.
Og samtidig kalder cheføkonomen det for “bemærkelsesværdig”, at en del universitetsuddannelser giver en indkomst, der er lavere end den, man er sikret ved kortere uddannelser som f.eks. sygeplejerske eller klejnsmed.
– De 20 uddannelser, der typisk giver den højeste indkomst, bygger alle – på nær jura – på en matematisk tankegang eller på naturvidenskab. Bund 20 er præget af mere “bløde” uddannelser med udgangspunkt i musik, kunst og kultur. F.eks. indebærer en universitetsuddannelse som billedkunst en indkomst på 300.000 kroner i gennemsnit.
– Kortere uddannelser som klejnsmed og sygeplejerske giver en indkomst, der er ca. 50 procent højere. De ligger på en indkomst på 450.000 kroner hhv. 480.000 kroner, tilføjer Mads Lundby Hansen.
CEPOS har i deres opgørelse oplistet andelen af kvinder på de forskellige udannelser. Kvinder er underrepræsenterede i top 20 og overrepræsenterede i bund 20, men det vil ændre sig i fremtiden, forudser Mads Lundby Hansen.
Det skyldes ifølge ham bl.a., at kønsrollerne er under forandring og at pigerne i gymnasiet i gennemsnit scorer højere karakterer end drengene, hvilket giver adgang til mange af de uddannelser, hvor indkomsten er højest.
Se den fulde opgørelse herunder.
