Skrot mobilen og se din nabo i øjnene. Overdreven brug af digitale medier er farligt – på flere måder

Digitaliseringsbølgen er skyllet ind over os de seneste 20 år, og den styrtsø skal have modspil.
Hør artikel

Teksten er udtryk for skribentens egen holdning

Først skal vi se lidt på, hvad vores mobiler og diverse digital devices gør ved hjernerne.

En af de vigtigste røster i den debat tilhører professor i psykiatri Manfred Spitzer. Som gæsteprofessor på henholdsvis Harvard og Oregon Universitet i perioden 1989-94 blev hans forskningsinteresse sporet ind på grænseområdet mellem kognitiv neurovidenskab og psykiatri.
Han har skrevet et hav af artikler om, hvad digitaliseringen gør ved ikke mindst børns hjerner og læring. I sin første bog om emnet sandsynliggjorde han, at volden i medierne og voldelige videospil gør unge mennesker mere voldelige, mere afstumpede og mindre empatiske.
Det er synd at sige, at hans kritik blev vel modtaget. Bogens forskningsbaserede resultater blev skudt ned uden saglig dokumentation. Hvad der burde have rystet politikere, beslutningstagere, forældre og lærere, løb mere eller mindre ud i sandet.
En hovedårsag er magtfulde mediegiganter, som politikere frygter. De er afhængige af medierne, og hvis man får medierne som fjende, bliver man hængt ud i offentligheden. Derfor skete og sker der ikke rigtigt noget.

Helt slået ud blev Spitzer nu ikke. Han kløede på, og i 2012 kom så ”Digitale Demenz”, der i 2018 blev oversat til dansk ”Digital demens”. I forordet skrevet til den danske udgave konstaterede Spitzer, at siden 2012 er der kommet endnu mere viden og forskningsmæssigt belæg for farer og bivirkninger ved informationsteknologien. Sagt med andre ord: De revolutionerende OG foruroligende resultater, der blev lagt frem i 2012, var i de forløbne seks år blevet yderligere underbygget.

Spitzers centrale konklusion er, at overdreven brug af digitale medier er direkte farlig for børn og unge mennesker. Intensiv brug af computerspil og online-tjenester sløver og nedbryder hjernen og koncentrationsevnen. Og hvad værre er: Evnen til at interagere med andre mennesker svækkes. Netbank, mails og sociale medier har erstattet tidligere relationer mellem mennesker.

Bundlinjen lyder: SKROT MOBILEN – så ofte som muligt – OG SE DIN NABO I ØJNENE.

Spitzers pointer
Her følger en række af Spitzers pointer. Påstandene er i bogen ”Digital demens” tæt behæftet med videnskabelig dokumentation og omfattende sociologiske undersøgelser, men her præsenterer jeg dem i maggiterning-form:

  • Digitale medier skaber afhængighed, og de afhængige søger at skjule problemet
  • Jo mere et land investerer i computere i skoler og børnehaver, jo større sandsynlighed er der for, at skoleelevernes resultater er blevet dårligere
  • Man lærer mere ved at skrive i hånden end ved at taste på en pc
  • Hvis der er én ting, de sociale medier ikke er, så er det sociale. De fører til social isolation og overfladiske kontakter. Og gør vores børn og unge ensomme og ulykkelige
  • Når de daglige små møder bliver erstattet af smartphonen, så fører det til et tab af grundlæggende tillid imellem mennesker
  • Lær af Sydkorea, som er det land, der producerer flest smartphones. Her er der som det eneste sted i verden vedtaget love, der skal beskytte unge under 19 år mod de mest skadelige virkninger. Fx i form af et program, der blokerer for adgangen til porno og hård vold
  • En computer i hjemmet giver som hovedtendens dårligere præstationer i skolen, fordi børn og unge bruger pc’en til spil frem for at læse lektier
  • Tidligere satte man sig ind i et emne, i dag surfer man
  • Der findes ikke nogen uafhængige undersøgelser, der helt utvetydigt har vist, at læringen er blevet mere effektiv ved at indføre computere og skærme i klasseværelserne
  • Forældre bruger skærme som barnepiger
  • For meget tv og computer i børnehavealderen kan på den lange bane sænke et menneskes uddannelsesniveau. Jo mere tv i barndommen, jo dårligere uddannet
  • Digitale medier er skadelige for helt små børns læring og dermed for deres åndelige udvikling og dannelse
  • Vi har lige fra fødslen vores krop med os overalt og indtager verden med den. Derfor er fingerremser og fingertælling bedre end computere. For det er lettere at lære og HUSKE detaljer, når man samtidig bruger kroppen
  • Hjernen ændrer sig ved at blive brugt – derfor er, HVORDAN den bliver brugt helt afgørende. Hjernen er ikke statisk, men en slags vedvarende byggeplads. Den måde, vi lærer på, afgør, hvordan det bliver gemt i hjernen. Den digitale tilgang til verden medfører, at hjernen bliver opbygget betydeligt mindre. Resultat: Mental deroute/ demens
  • Et voksent menneskes hjerne adskiller sig grundlæggende fra en barnehjerne under udvikling. Denne kendsgerning bliver forbigået i tavshed af stort set alle de såkaldte eksperter, der udtaler sig om brugen af digitale medier i undervisningen. Så når der skal træffes beslutninger på det pædagogiske område, så er det ikke markedet, der bør råde, men viden. Børn under to år kan således overhovedet ikke lære noget af de digitale medier og spilder dermed en masse god tid, hvor de kunne have lært noget.
  • Digitale indfødte? Glem det. Hvis man skal have udbytte af nettet, har man først brug for en solid grunduddannelse og en basal viden på det område, man søger på
  • Tro aldrig på en ekspert, før du har undersøgt, hvem der betaler vedkommendes løn. Den digitale lobby har mange penge til at styrke myten om teknologiens vidunderligheder. Universitetseksperter i mediekundskab og politikere lader sig ofte misbruge som marketingmedarbejdere for industrien. Paradoksalt nok kommer de dermed til at skade – både økonomisk OG sundhedsmæssigt – præcist de grupper, hvis interesser de hævder at varetage

 

Vi lader os frivilligt overvåge
Så vidt så godt. Eller rettere sagt: Skidt. For situationen er blevet endnu værre i de seneste fem år. Det handler nemlig ikke kun om, hvad vi gør ved vores børn og unges hjerner. Og vores egne!
Det handler om ulovlig logning, samkøring af de data, statsmagten har på os – og allerværst, at vi frivilligt lader os overvåge!

Hvordan det?

Elementært. Hver gang vi går på nettet, efterlader vi dataspor, der bliver opsnappet, så vi efterfølgende kan gøres til skydeskive for diverse firmaer, organisationer mv., der vil sælge det ene eller andet produkt til os. Hvis jeg fx har søgt på en Samsonite kuffert eller en Senz paraply, kan jeg være sikker på, at de næste mange gange jeg går på nettet, dukker der reklamer op for kufferter og paraplyer. Og hvad værre er – når min mobil er åben, kan hvert et skridt, jeg foretager i det offentlige rum, registreres. Og for den sags skyld også i privaten!

Kan det ikke være ligegyldigt, hvis man ikke har noget at skjule? Sådan lyder spørgsmålet ofte. Og svaret er: Nej, det er ikke ligegyldigt. For vi kan aldrig vide, hvad de data, forskellige instanser har indsamlet på os, kan bruges til på den lange bane, og det er efterhånden reglen mere end undtagelsen, at der fejlagtigt slipper data ud fra offentlige myndigheder.

At beskytte sine data er blevet vigtigere end nogensinde
At beskytte sine data er blevet vigtigere end nogensinde i en tid med ’technocracy rising’, og i en tid, hvor staten lægger sig stadig mere tungt ind over vores liv med alskens reguleringer. Et godt eksempel er, at den tidligere velfungerende ordning med klippekort til den offentlige trafik blev udfaset til fordel for Rejsekortet, hvor det koster en krig at omgøre, hvis man glemmer at tjekke ud.

Min bekymring er, at vi bevæger os i en retning, hvor alt er digitaliseret – og den enkelte borger derfor er fuldstændigt gennemlyst.

Jeg har således kæmpet for at undgå MitId og er endt med at kaste håndklædet i ringen. Det er der så heldigvis andre, der ikke har gjort.

Min store bekymring er også, at teknologien og digitaliseringen har lagt grunden til, at magthaverne på sigt har et redskab til at indføre en belønnings -/ afstraffelses- / social credit points-system med Kina som forbillede. Hvis det vel at mærke lykkes at få afskaffet kontanter, så al aktivitet og forbrug registreres digitalt suppleret med globalisternes våde drømme om et digitalt pas, hvor det fx er anført, om du er ’vaccineret’ mod corona alias har taget de nødgodkendte eksperimentelle injektioner.

Forestil dig følgende scenarie: Alt er digitaliseret. Hver borger får af magthaverne tildelt et antal points at gøre godt med i forhold til sit forbrug. Hvis du som borger ikke vil rette ind i forhold til ’den grønne omstilling, og dine data afslører, at du spiser kød hver dag og rumtemperaturen er på 23 grader – så kan du få frataget X antal points, hvilket betyder, at næste gang du kunne tænke dig at tage en tur til Samsø, så har du opbrugt din points-kvote.

Er tankeeksperimentet langt ude? Nej, det er det faktisk ikke.

World World Economic Forum og deres globalistiske partnere (WHO, FN, EU, NATO m.fl.) er i fuld gang med at søsætte et verdensomspændende tyranni, som skridt for skridt vil fratage os vores rettigheder, vores frihed og vores besiddelser.

”Du vil intet eje, og du vil være lykkelig over det!”

Hvorfor du ikke har hørt noget om det? Kunne det måske være fordi de statskontrollerede medier – alle dem, der modtager mediestøtte – ikke har interesse i at få sandheden frem?

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?