Attentatforsøg er desværre ikke overraskende. Mordforsøg er der mange af, men attentatforsøget mod Ronald Reagan i 1981 er nok det mest relevante, i forhold til situationen i Butler.

Hertil kommer præsidentkandidater og betydende skikkelser som tilsvarende er blevet dræbt ved attentater. Robert Kennedy i 1968 og Martin Luther King også i 1968 minder os om, hvordan amerikansk våbenlovgivning ikke kun muliggør skoleskyderier, men også gør det let for syge og indebrændte sjæle at skrive sig ind i den mest sørgelige af alle statistikker: Forsøg på at standse ytringsfriheden og den demokratiske debat. Netop det som Trump er blevet beskyldt for…

De som overlever et attentat får heltestatus; Reagan og Thatcher er gode eksempler på den sympati, som kan omgive attentatofre. Reagan kom alvorligt til skade, Thatcher og Trump slap heldigvis med skrækken, men vi genkender den onde hensigt. Idag strømmer telegrammerne velfortjent til Trump forud for konventet, som indledes i morgen.

Har Trump episk fordel af, at Biden standser sin kampagne mod Republikanerne, mens Trump “fejrer” angrebet som en vinder, der med knyttet næve og blod fra øret vakler i sikkerhed. Svaret er JA.

Er der noget der tyder på, at attentatet var iscenesat? Intet indtil videre.

“Det er ikke mig, det er Jer, de er ude efter. Jeg står bare i vejen.”

Dette er fortællingen om den mest uselviske og modigste af alle verdens ledere. Den frivillige og ulønnede livvagt, som beskytter almindelige amerikaneres tørst efter at dræne sumpen Washington.

Når Republikanernes partikonvent starter i morgen er fokus skiftet fra “valg af vicepræsident” til “det voldelige forsøg på at standse Trump.” Talerne vil svælge i, hvordan frygten for at Trump vil smadre både det amerikansk demokrati, FN, NATO og Ukraine nær havde kostet ekspræsidenten livet.

Manden, der ville smadre retssamfundet og demokratiet i den Vestlige verden var få centimeter fra selv at blive dræbt.

Verden har taget fejl. Trumpisterne har hele tiden haft ret. Det er Trump, der er det forfulgte offer, som er blevet victimized af onde kræfter. – det er den version Trumpisterne nu vil sælge.

Fire dage med global udgangseffekt i Wisconsin. Det er, hvad der venter Verden.

Når en snigskytte fra en høj bygning, ikke kan likvidere ekspræsidenten med den røde kasket, kan Trump nok også lægge Gaza, Ukraine, Kina og de andre problemer fladt – og komme videre med genopretningen af USA.

Og uanset hvad der kommer af spørgsmål og indvendinger vil retorikken være, at når ikke det lykkedes for Trump-skeptikerne at komme af med Trump til fængsler og attentater. Mon så ikke vi også klarer det her?

Nu vælger amerikanerne ikke præsident i forhold til evnen til at vise omsorg. Hvis de gjorde, var Trump slet ikke blevet opstillet. De har behov for kompetence, handlekraft og indsigt. Trump har fået meget foræret. Mere end han kunne drømme om. Biden er sluppet ud af spotlightet, men virkeligheden og dagligdagen vender tilbage, når Wisconsin klinger af.

Så nej, Biden er ikke reddet, men processen er forsinket, hvilket i sig selv gør udskiftningen mere vanskelig.

Der er åbnet en ladeport for valg af højrefløjsfolk nu hvor de er under angreb. Attentatforsøget kan flytte fokus.

Vil Trump bygge bro mellem vælgere med meget forskellige holdninger? Hvorfor skulle han?

Lige nu er der fri bane, mens Demokraterne ligger stille i defensiven.

Når toppolitikere ikke kan beskyttes mod fulde folk på Gråbrødre Torv og attentatfolk med frit skudsigte til en talerstol – kan vi så stole på den demokratiske dialog?

Så det store perspektiv er, at særlig USA har en voldsparat virkelighed , som kan antænde et land fyldt med våben.