Solen betyder mere for vores lokale klima end CO2-udslippet

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Solen betyder mere for vores lokale klima end CO2-udslippet

Fysiker Christoffer Karoff, Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, forsker i solens betydning for klimaændringerne. Både CO2-udslippet og aktiviteten på solen har betydning, mener han.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
”End ikke klimamodeller kan forudsige fremtiden.” Det siger lektor, fysiker og klimaforsker Christoffer Karoff i en samtale med videnskabsjournalisten Lone Frank. Samtalen findes som podcast på Weekendavisen og er bl.a. videreformidlet af Carlberg-Fondets nyhedsbrev.
”Nej, det skyldes ikke, at vi ikke er dygtige nok,” fortsætter Christoffer Karoff, ”men det skyldes, at klimamodellerne ikke kan medtage alle de skalaer, der er nødvendige for at kunne forudsige fremtiden. Der findes skalaer, som omfatter hele jordens radius og der er mikroskalaer, som f.eks. Henrik Svensmark anvender, når han undersøger, hvordan de kosmiske stråler danner dråber og skyer.”
Christoffer Karoff anvender selv en klimamodel i sit arbejde på Geoscience i Aarhus. ”Hvis du venter længe nok, skal du nok få en klimamodel, der giver dig det resultat, du ønsker,” siger han.
”Skal jeg have et brugbart resultat ud af modellen, er jeg derfor nødt til at køre samme model mange gange og så tage en middelværdi af det hele.”
”I det hele taget opererer vi med meget store usikkerheder, når vi skal prøve at forstå og forudsige klimaudviklingen. Det er faktisk en mulighed, at der ikke vil ske temperaturstigninger de næste 100 år, selv om vi bliver ved med at udlede CO2. Der er også mulighed for, at temperaturen stiger adskillige grader mere end de højeste forudsigelser. Vi ved det ikke. Både den ene og den anden mulighed kommer ud, når man kører modellerne.”
Christoffer Karoff studerer især solens indvirkning på klimaet med udgangspunkt i kendte studier, som viser, at der de seneste 1.000 år har været en tydelig sammenhæng mellem klimaændringerne på jorden og solens aktivitet – antallet af solpletter. Systemet passer til og med hele 1900-tallet, hvorefter klodens middeltemperatur er steget med omkring 1 grad celsius.
”I øjeblikket er aktiviteterne på solen faldet betydeligt, og vi oplever i disse dage den laveste solaktivitet i 200 år. Det skulle alt andet lige betyde, at klimaet blev koldere, men den globale middeltemperatur er blevet ved med at stige siden år 2000 – dog med et kort tilbageslag undervejs. Samtidig fortsætter det globale CO2-udslip med at stige. Det fortæller mig, at CO2-udslippet bærer den største del af ansvaret for den globale opvarmning,” siger lektor Christoffer Karoff.
Han mener dog fortsat, at solen har væsentlig betydning for klimaets udvikling – især på regionalt niveau.
”For hvis man studerer det skandinaviske klima i sammenhæng med solens aktiviteter, så finder vi betydelige sammenfald, især i vinterperioden,” siger han. ”Der er meget stor statistisk sandsynlighed for, at vi de kommende år får vinde fra nordøst og sibirisk kulde i Skandinavien. Jeg kan ikke love hvid jul, men oddsene er væsentlig bedre, end de plejer at være.”
Christoffer Karoff mener, at solens påvirkning af klimaet på regionalt niveau er større, end vi tror, og hidtil har indregnet i klimamodellerne. Han regner med, at den ny viden om solens betydning for de regionale klimaændringer bliver indregnet i fremtidens modeller.
”Vi kommer til at høre mere til solforskningen i fremtiden, og det gælder ikke mindst til Henrik Svensmarks påvisning af den kosmiske strålings evne til at danne skyer omkring jorden,” slutter Christoffer Karoff.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1261″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 3712″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 6800″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?