[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Spild af skatteborgernes penge – elektroniske trafiktavler pilles ned og det koster borgerne 80 mio. kroner
Det ligner en molbohistorie. Først besluttede politikerne at sætte elektroniske trafik-tavler op for at reducere trængsel og ulykker. Så blev de slukket på grund af pengemangel. Og nu bliver de fleste pillet ned.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Det paradoksale er, at elektroniske informations og hastigheds-tavler faktisk har vist sig at virke. Ingeniøren dk. oplyser, at Rambøll har evalueret trafiktavlerne på motorring 3 i København og fundet, at bilerne bruger mindre tid på at holde i kø, når tavlerne bruges. Udenlandske undersøgelser viser, at uhelds-risikoen også mindskes.
Beslutningen om at opsætte elektroniske trafiktavler blev truffet i 2009 på Christiansborg. Tavlerne blev herefter sat op omkring København og Herning. I foråret 2017 blev tavlerne slukket igen, da Vejdirektoratet ikke længere havde penge til at drive tavle-systemet. Pengene til driften af systemet blev nemlig taget fra en af de såkaldte sats-puljer. Da puljen har brugt, kom der ikke flere penge.
I foråret blev det så besluttet, at tavlerne omkring motorring 3 skulle tændes igen. De øvrige trafiktavler langs Køge Bugt motorvejen, Holbæk-mortorvejen, Frederikssund-motorvejen og Herning-motorvejen skal tages ned. Ingeniøren har beregnet, at de samlede spildte skattekroner løber op på mellem 77 og 81 mio. kroner.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]