Statslig Vækstfond overdriver sin betydning

Det lød imponerende, da den statslige Vækstfond præsenterede sit årsregnskab for år 2021

Det lød imponerende, da den statslige Vækstfond præsenterede sit årsregnskab for år 2021. Ifølge Vækstfonden selv havde den skabt ”11 mia. kr. løft i BNP” og ”14.000 skabte og fastholdte arbejdspladser”.

Folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen (V) undrede sig, da han læste påstandene, og Venstres medlem af Folketingets finansudvalg spurgte straks finansminister Nikolaj Wammen, om det virkelig kunne passe.

”Kan ministeren bekræfte, at opgørelsen af samfundsafkast også efter Finansministeriets normale regneprincipper rimeligvis kan opgøres på den måde,” lød spørgsmålet til Wammen fra Torsten Schack.

Nu er svaret kommet, og finansministeren klasker en våd klud i hovedet på Vækstfonden. ”Finansministeriet vurderer ikke, at det er muligt at opgøre strukturelle BNP- eller arbejdsudbudseffekter af Vækstfondens investeringer,” skriver Wammen. ”Virkningerne vil afhænge af, om der med de konkrete investeringer opnås aktiviteter, som er mere eller mindre produktive end den anvendelse af produktionsressourcerne, der alternativt ville finde sted.”

Eller sagt på en anden måde. Ingen ved, om Vækstfondens investeringer ville være fundet sted alligevel.

I Danmark er der fire permanente statslige investeringsfonde: Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit (EKF), Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF) og Investeringsfonden for udviklingslande (IFU).

Disse fire fonde tilbyder statslig finansiering med henblik på at understøtte bl.a. iværksættere, vækstvirksomheder, eksportvirksomheder, grønne investeringer samt forretninger i udviklingslande og vækstmarkeder. Fondene opererer på markeder, hvor der en risiko for at tabe penge.

Vækstfonden puster beskæftigelseseffekt og indvirkning på BNP kunstigt op

Spørgsmåltil Torsten Schack Pedersen (Venstre), medlem af Folketingets finansudvalg

Hvorfor stillede du spørgsmålet om Vækstfondens påstande? Stolede du ikke på deres tal?
”Det gjorde jeg fordi, det i min optik er problematisk, når vi ikke har fælles regnemodeller for, hvordan vi beregner løft i BNP og jobskabelse samt fastholdelse af jobs. Jeg stillede spørgsmålet, fordi jeg havde en anelse om, at Vækstfonden i deres årsregnskab pustede beskæftigelseseffekten og indvirkningen på BNP kunstigt op. Det fik jeg jo bekræftet. Dette skal ikke tolkes som om, at jeg er utilfreds med den vigtige funktion Vækstfonden har i samfundet og for danske virksomheder. Jeg vil bare gerne have lidt mere realisme ind i tallene.”

Er du tilfreds med svaret fra finansministeren?
”Ja, det er jeg jo sådan set. Det havde da selvfølgelig været mere opløftende, hvis ikke jeg havde fået ret i min antagelse. Hvis Finansministeriets regnemodeller havde vist samme prangende resultater som Vækstfondens årsregnskab. Det havde jo været fuldstændig fantastisk. Sådan forholder det sig jo bare ikke. Jeg er glad for, at man i Finansministeriet på foranledning af mit spørgsmål har regnet efter.”

Hvad vil du gøre nu?
”Ikke noget. Jeg er som nævnt tidligere ikke ude efter Vækstfonden. At jeg har stillet spørgsmål, er gjort for at give et eksempel, da jeg har set lignende opgørelser fra andre aktører blandt andet i forbindelse med VLAK-regeringens aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet i 2018.”

Hvordan synes du, at Vækstfonden skal præsentere sin aktivitet?
”Jeg vil ikke blande mig i, hvordan Vækstfonden eller andre aktører udarbejder deres årsregnskab. Dog oplever jeg ofte en tendens til, at tallene bliver pumpet op. Jeg kunne godt ønske, at der kom lidt mere realisme ind i tallene, så man eksempelvis ikke bare lægger det ind i sit regnestykke, når man har haft kontakt med en virksomhed, der vækster efterfølgende.”

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?