Statsministeren kender ikke selv til samfundssind

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Statsminister Mette Frederiksen prædiker samfundssind, men kender åbenlyst ikke selv til betydningen af ordet, skriver Jens Påske Klausen i dette indlæg.
Af Jens Påske Klausen, arbejdsmarkeds-og erhvervsordføre, Venstres Ungdom 
Mens den lokale cykelhandler, bager og tøjbutik går og grubler over, om den kommende uge mon bliver den sidste, da kassen er så godt som tom, så fremviser statsministeren et overflødighedshorn af makrel- og leverpostejmadder på de sociale medier. 
Man må forstå at folkelighedens point på de sociale medier er vigtigere end almindelige hårdtarbejdende danskeres levebrød. Dette er ganske enkelt grotesk og det glade vanvid, og jeg begriber ikke, hvordan et stadigt større publikum tiltræder regeringslederens fremførelse af sit skuespil. 
Et skuespil, der til nærmest minutiøs planlægning og udførelse retter sig mod de socialdemokratiske vælgere, som hyldes og kaldes for gode samfundsborgere af den simple årsag, at de ikke forholder sig kritiske til regeringens ageren. 
Denne mangel på kritisk indgangsvinkel til den udøvende magt er fundamentet for ethvert demokrati, men på trods af borgerligere opråb og modspil, så stiger andelen af ”Vi støtter Mette Frederiksen”-grupper eksponentielt og det enorme ekkokammer af lovprisninger lige så.
Men hvorfor er det forkert at støtte sin statsminister? 
Jamen, det er der da heller ikke nogen, der har sagt. Men demokratiets DNA er debat og meningsudveksling, og derfor er det moralsk forkasteligt, at de folkevalgte socialdemokrater gang på gang beskylder folk med andre holdninger for at være usolidariske og uden samfundssind. 
Solidaritet og samfundssind er nemlig at kunne se ud over egen næsetip og anerkende, at løsningerne oftest forbedres, hvis flere hoveder inddrages og flere holdninger ligeså. 
Derfor skal der lyde en klar anbefaling til statsministeren om, at hun for fremtiden skulle tage og pudse vinduerne ekstra godt, når Instagramkameraet helt tilfældigt dukker op. 
Det kunne jo være, at statsministeren dermed vil kunne se verden mere klart og opdage hvilke forfærdelige følger, som en nedlukning medfører. Både menneskeligt og økonomisk.

Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?