Europa-Parlamentet godkendte tirsdag et nyt vaccinepas for europæere.
Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk
Det skriver Dagens Nyheter.
– Certifikatet må dog ikke være et krav for at kunne bevæge sig frit og er ikke et rejsedokument, lyder det fra Europa-Parlamentet i en pressemeddelelse.
Certifikatet er sat til at træde i kraft 1. juli.
Vaccinepasset vil blive uddelt af myndighederne, og vil bestå af et certifikat.
Man vil få en QR-kode enten på sin smartphone eller på papir, som skal vise, at man er vaccineret, for nylig smittet eller testet negativ.
Formålet med passet er at gøre det lettere at rejse rundt i Europa uden krav om karantæne.
EU opfordrer EU-landene til at have så få restriktioner som muligt, men det vil fortsat være landenes eget ansvar at udstede indrejsekrav og nationale restriktioner.
Passet skal anvendes ved landegrænser indenfor EU.
EU-landene blev i maj enige om en indførelse af et vaccinepas, men det manglede at blive stemt igennem i Europa-Parlamentet.
546 stemte for, 93 stemte imod og 51 stemte hverken for eller imod.
Kunne du lide artiklen her?
Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.