Stort tysk parti går imod Merkels klimapolitik

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Stort tysk parti går imod Merkels klimapolitik

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Alternative für Deutschland (AfD), som på landsplan er Tysklands tredjestørste parti, og i flere delstater er næststørst, har nu besluttet at melde sig ind i klimadiskussionen.
AfD er modstander af den klimapolitik, som Tysklands regering fører under Angela Merkel, og indtager nu det ledige standpunkt i tysk klimapolitik. AfDs partileder, Alexander Gauland, siger til avisen Welt am Sonntag:
”Forbundsregeringens eksorbitante klimaindsats er fuldstændig ineffektiv, da Tyskland kun er ansvarlig for 2% af verdens samlede CO2-udledning.”
Alexander Gauland betoner endvidere over for Welt am Sonntag, at AfD har en differentieret opfattelse af, hvor stor den menneskeskabte andel af klimaændringerne er.
”Naturligvis ændrer klimaet sig,” siger han, ”men hvor stor en rolle den menneskabte CO2-udledning spiller, er i det mindste omstridt”.
Også AfDs miljøordfører i Forbundsdagen, Karsten Hilse, udtaler sig til Welt am Sonntag. Regeringens klimaudspil (Klimaschutzpaket) er ”ødelæggende for erhvervslivet, for den tyske energisikkerhed og for selve naturen på grund af det store antal nye vindmøller,” siger han.
Derudover er de store udgifter virkningsløse, mener Karsten Hilse:
”I de seneste 18 år har Tyskland brugt ca. 260 milliarder euro (1.950 milliarder kr.) til klimaforbedringer, men CO2-udslippet blev dårlig nok mindre i hele denne periode. I bund og grund har den menneskeskabte CO2-udledning ingen større indflydelse på verdens klima,” siger han.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?